Previous Page  297 / 363 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 297 / 363 Next Page
Page Background

GAMMELHOLMS OVERFLYTNING TIL NYHOLM

279

I Forestilling af 5. Marts 1818 udtaler Kollegiet, at det vil være uover­

kommeligt for Etatens Fonds at udrede den ovennævnte Sum til Masteværftets

Overflytning til Nyholm paa en Tid, da man har Møje med at faa Holmens

allernødvendigste Udgifter bestridte af Etatens Fonds og tilføjer: — — „Be­

kostningen vilde langt overstige den Fordel, Marinen under nuværende Om­

stændigheder kunde have af at faa Mastemagerpladsen paa Gammelholm

ryddeliggjort og bortlejet. Det er bekendt, at de allerede eksisterende pri­

vate Skibsværfter, formedelst den almindelige Standsning i Handelen, lidet

eller intet Arbejde have, og det kan altsaa ikke ventes, at der vilde findes

Lysthavende til noget nyt Værft, ligesom det heller ikke vilde være rigtigt

fra det Offentliges Side, ved at frembyde et saadan, at bidrage til de andres

Undergang.

Efter denne Fremstilling skulde vi i allerdybeste Underdanighed fore-

slaa: om den forhen proponerede Forlæggelse af Masteværftet til Nyholm

indtil videre maa udsættes, og dette Værft imidlertid forblive paa Gammelholm

uforandret.

Og skulde vi ikke undlade ved denne Lejlighed tillige at bemærke, at det

formedelst Etatens indskrænkede Fonds ikke endnu har været os muligt at

føje nogen Anstalt til de øvrige Værksteders eller Magasiners Forlæggelse

fra Gammel- fil Nyholm.“

Herpaa resolverede Kongen under 22. April 1818: „Efter de af Vort Kol­

legium fremsatte Grunde udsættes indtil videre Forlæggelsen af Masteværftet,

og forbliver det imidlertid uforandret paa Gammelholm; men Vi forvente med

dette Aars Udgang atter Rapport fra Kollegiet om, hvorvidt Forlægningen

fra Gammel- til Nyholm overensstemmende med Vor Resolution af 18. Juni

f. A. kan i næste Aar foretages eller begyndes, eller om det endnu længere

maa udsættes.“

Hermed var Sagen afgjort for denne Gang, men Bestemmelsen om Gam­

melholms Overflytning til Nyholm var fastslaaet ved den kgl. Resol. af 18, Juni

1817, og ved Sagens senere Behandlinger er det altid denne Dato, der refe­

reres til som den afgørende i Spørgsmaalet.

Kommissionen af 29. September 1831.

Derefter høres ikke noget til Sagen før i Aaret 1827, da Kollegiet, paa

Overekvipagemesterens Forslag om at opføre et nyt Snedkerværksted, i Skr.

af 29. December s. A. udbeder sig Tegning og Overslag til Opførelsen af et

saadant paa Nyholm.