298 / 363
280
GAMMELHOLMS OVERFLYTNING TIL NYHOLM
Ved Tegningens Indsendelse udtaler Overekvipagemesteren, at med en
ringe Udvidelse af Bygningen kunde man faa Plads til Billedhuggerværkstedet
og paa denne Maade paabegynde Realisationen af samtlige Værksteders Over
flyttelse fra Gammelholm til Nyholm, som befalet i kgl. Resol. af 18. Juni 1817,
Dermed kommer man ind paa Forhandlinger om Sagen, hvilket resulterer i,
at Overekvipagemesteren, Kommandør C. A.
ROTHE,
i Skr. af 15. Sept. 1831 fore-
slaar Kollegiet, at det maa paadrages en Kommission at forfatte en samlet Plan
til den i sin Tid befalede Forflyttelse af Magasiner og Værksteder fra Gammel
holm til Nyholm, for at ikke nogen enkelt Del af denne Forflyttelse skal blive
udført paa en Maade, som maaske senere kunde blive til Hinder for det hele.
Kollegiet giver sit Samtykke, og under 29, September 1831 nedsætter
Overekvipagemesteren en Kommission bestaaende af begge Holmens Ekvi
pagemestre, Tøjmesteren, Takkelmesteren, Konduktør
KOLBYE
samt Søetatens
Bygmester, Professor
MALLING,
for „at overveje hvorledes alle de for Flaaden
nødvendige Værksteder, Magasiner m. m. mest hensigtsmæssig kunde anlægges
paa Nyholm og Christiansholm, saaledes at de paa Gammelholm etablerede
kunne forlades, og derpaa at begrunde og forfatte en Plan til, hvorledes de
paa Nyholm værende Bygninger dertil ere at afbenytte, samt hvor og hvor
ledes ny Bygninger behøver at anlægges.“
Det vil ses, at Opgaven denne Gang er noget forandret fra Aaret 1817,
da Kontreadmiral J. C,
KRIEGER
udarbejdede sit Projekt om Overflytningen,
idet Mudderøen nu er opfyldt og Arealet østenfor Christiansholmene godt
igang med at blive opfyldt, saaledes at Bodenhoffs Plads ikke mere behøver
at tages med i Betragtning, hvorved Udstrækningen af det nye Værft bety
deligt formindskes.
Men forinden Kommissionens Betænkning behandles, skal et Spørgsmaal
omtales, som altid havde spillet en stor Rolle for Nyholm som Værft, nemlig:
V a n d f o r s y n i n g e n .
I Aaret 1745 mente Overekvipagemesteren, Kaptajn
SCHUMACHER,
at det kunde være gørligt at faa en Brønd paa Nyholm og
havde begyndt at grave med det Resultat, at der var Udsigt til, at Fore
tagendet kunde lykkes. Han udbad sig da Tilladelse til at opmure Brønden,
for at der derefter kunde blive boret, hvilket blev approberet ved kgl. Resol.
af 16. Juni 1745. Forsøget blev gjort men uden Held, og det synes, som om
det ikke er blevet gentaget, hvorimod man slog ind paa Bygningen af Vand
fartøjer af forskellige Former til at forsyne Nyholm med Vand, og en Vand
cisterne blev anlagt ved Hovedvagten.
Havde Vandforsyning været nødvendig til Datidens Værft, vilde den blive
det i endnu højere Grad, saafremt alle Holmens Værksteder med Damp