34 / 363
SKIBBYGMESTRENE
17
en h v e r Lejlighed til a t lade
STIBOLT
føle sin O v erleg enh ed
i
Teo rien , og fo r
fulgte ham p a a an d re M a a d e r og af al M ag t for a t hæ vn e sin elsk ed e L æ re r
H
e n r ik
G
e r n e r
.
D a
HOHLENBERG
havd e fa a e t den, e fte r han s egne P rin cipp e r a ffa tte d e T eg
ning til F re g a tte n
Najaden
an taget, søgte
STIBOLT
sin A fsk ed og fik d en 1796.
I de sid ste A ar h av d e han lidt af Tung sind ighed san fald , og ganske k o rt e fte r
sin A fsked en d te h an sine Dage v e d a t springe ud af V induet i sin Bolig p a a
T o ldbodvejen (Biogr. Leks. XVI
S . 426).
Premierløjtnant F. Hohlenberg
u d næ v n te s til F a b rikm e ste r d. 12. F e b ru a r
1796, 31 A a r gamm el; h an s V irksom hed e r sa a udførligt om talt i l.B d ., at den
ikke b eh ø v e r at gen tages h e r; kun skal anføres, a t h an e fte r 8 A ars V irk
som hed søgte sin A fsked p a a G ru n d af Sygdom og O v e ran stren g e lse og døde
e t halv t A a r efter, 38 A a r gammel.
F ra 1803 til 1814 v a r d e r ikke an sa t nogen F a b rikm e ste r v ed Holmen,
m en m an fo rtsa tte m ed a t bygge Skibe e fte r
G
e r n e r s
og
HOHLENBERGS
K on
struk tion er, indtil
Kaptajnløjtnant Andreas Schifter
a n sa tte s som F a b rikm e ste r d. 7. A ugu st
1814, 35 A a r gammel. H an b rø d d e n onde Skæ bne, d e r h av d e hvilet ov er
Fab rikm esterstillingen , id e t h an v irk ed e u afb ru d t i d en n e i 32 A a r; fo rfrem
m ed es d e re fte r d. 18. N ovem ber 1846 til D e p u te re t i A dm ira lite ts- og K om
m issaria ts Kollegiet, hvo r h an b ek læ d te Stillingen som 1. D e p u te re t, d a K olle
giet ophæ v ed e s i 1848. D en 29. M arts s. A. an sa tte s h an som O verekv ipage-
m e ste r p a a Holmen, hvilken P o st h an b ek læ d te til sin Død i 1852, æ re t og
a n e rk e n d t af sin Sam tid.
S K I B B Y G M E S T R E N E
N æ st e fte r F ab rikm e ste re n tilkomm er Æ r e n for et godt Skibs T ilveje
bringelse
Skibbygmesteren
, d en M and d e r le d e r d en p rak tisk e U d fø relse af
K on struk tion stegn ing e rn e og skal ov erv ind e alle de V anskeligheder, som k an
frem komm e navnlig ved nye K o n struk tion e r, og af hvis Sam v ittighed sfu ldhed
d e t afhænger, a t h v e r enk elt Del i Sk ib ssk rog et fa a r d en U dfø relse, d e r er
b e stem t fo r d en i K on struk tion en , og u d en hvilken hele S k ib ets sam lede Væ rd i
n ed sæ tte s.
N a a r d en dan sk e M arine i T id srumm et 1814—48 fik sa a gode Skibe, som
T ilfæ ldet var, b a a d e R o fa rtø je r, Sejlskibe og H juldam pskibe, sky ldes d e t ikke
m indst de dygtige Sk ibbygm estre, M arin en h av d e ; Fo lk d e r havd e fa a e t te o r e
tisk U d d ann else i d en v ed kgl, Resol. af 8. S ep tem b e r 1757 o p re tte d e
Kon
struktionsskole
— d e r v a r h en lag t u n d e r M odelkamm eret og u n d e r F a b rik