52 / 363
KONSTRUKTIONS-KOMMISSIONEN
35
F a n d t d e r stø rre F o rsøg S te d m ed M ateriel, som f, Eks, m ed Rokanon-
fa rtø je rn e i 1821 og 1831—32, v a r d e t Komm issionens M ed lemm er, d e r le d ed e
Fo rsøgene.
D e t v a r e t sto rt Felt, Komm issionens V irk som hed om fattede, og d e r v a r
ogsaa T ider, h v o r den k lag ed e over, a t d e t v a r umuligt for d en a t o v e r
komm e A rb e jd e t, selv om d en m a a tte tag e S ø n d ag en e til Hjælp. E n d d a v a r
M ynd ighederne s n a re re tilbøjelige til at b e n y tte Komm issionen u d o v e r dens
v ed K omm issoriet afstukne Om raad e, og d e t e r flere G ange hæ nd e t, a t Kom
m issionen afv iser M ynd igh ed ern e s H env end else. S a a led e s u d ta lte Komm is
sionen i S lutningen af en a ffo rd re t B etæ nkn ing af 18. April 1780 om de v id e re
U n d e rsø g else r a n g a a en d e en ny Doks Anlæg:
„Til fo romm eld te U ndersøgning skulle vi erind re, a t enk e lte P e rso n e r
m a a tte blive b e o rd re d e , saasom vi e r fuldkomm en o v e rb ev iste om, a t d e t
s trid e r m od V id en sk ab ern es O rd e n og af en h v e r samm en sa t Sags N atu r, d en s
Udvikling og F remm e, a t m ange P e rso n e r paalæ gges den, h v o rv ed tillige m egen
Tid spildes. H ertil m aa vi lægge, a t v o re s alle rn a ad ig ste givne K omm issorium
b e fa le r os a t b edømm e og sige v o re s T a n k e r om e t eller a n d e t til S ø e ta te n
gjort Forslag, m en ej a t u d a rb e jd e samm enviklige S a g e r“.
D e t m est frem træ d e n d e T ilfæ lde e r Komm issionens A fslag p a a Kollegiets
Anmodning om at bedømm e
HOHLENBERGS
F la ad ep lan , m o tiv eret m ed at den
ikke an sa a sig k om p e ten t dertil, hvo raf R e su lta te t blev d en b e røm te Komm ission
af 29. D ec em b e r 1801. O g saa o v e rfo r O v e rek v ip ag em este ren stiller Komm is
sionen sig afvisende, n a a r d en m ener, a t han s H en v en d else r e r u b e re ttig e d e ;
sa a led e s ø n sk ed e O v e rek v ip ag em esteren i A a re t 1814, a t Komm issionen skulde
u d tale sig om O rn am e n te rn e til F re g a tte n
M inerva
; m en Komm issionen sv ared e,
a t d en ikke h avd e noget m ed O rn am en te r a t gøre, og sen d te A k te rn e u b e
sv a re d e tilbage (K. K. Pr. 61 S, 103).
F o r ikke a t u d sæ tte sig for en G en tagelse af et s a a d a n t Afslag, gik Kol
legiet se n e re en an d en Vej; d a K ongen den 30. J a n u a r 1846 h avd e re so lv e re t,
a t d e t sku lde tag es u n d e r O vervejelse, om R o k anon fa rtø jern e v a r i S ta n d til
a t løse d en Opgave, d e r kund e stilles til dem, eller om de b u rd e e rs ta t
te s m ed a rm e red e Dam pskibe, sk rev Kollegiet til Komm issionen i d en A n
ledning:
„Kollegiet ø n sk e r m eget a t kunne b en y tte Komm issionens Indsigt og K yn
dighed i d e tte vigtige Anliggende, en d sk ø n t samm e ikke e r af de G en stand e,
d e r sædvanlig m eddeles Komm issionen til Bedømm else. M an anm oder d e rfo r
5*