39 / 270
26
KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN
ver Skilderiet, se alle Dyrehavens Mærkværdigheder
for nogle Mark, om man end talte seksten Aner.
Alt i alt har Forlystelserne ved Dyrehavskilden
dog lige til
1790
overvejende været af personlig Art.
Kildegæsterne spiser og drikker — ikke just altid
med Maade — og medbringer selv det gode Humør.
Man synger Fredmanske Epistler, medens Fætter
Mikkel, Manden med Liren, giver den gamle Ugle
vise, en Tid lang Dyrehavens Nationalhymne:
Katten er mit Sydskende Barn,
Han har gode Dage
Frem for mig det slemme Skarn,
Jeg maae staae tilbage.
Gaaer jeg ud og gaaer jeg ind,
Alle plukke de mit Skind.
O! jeg maae vel hyle,
O! jeg maae vel hyle.
Naar Ungersvenden træffer paa en „alsomsødeste“ ,
byder han den „lille Fløyknap“ op til en Svingom;
hun tager hjertensgerne derimod. „Harpeslaaeren“
spiller op til den „hollandske Mollevet“ [o: Menuet]
og Parret danser ud, mens
han
synger:
Lystig min Pige! Corante Magret,
Træd net om paa Taaen, min søde Magnet,
Stræk saa ud Armen den hvide saa blank,
Saa gaaer hun saa lystig og herlig og frank,
Hold saa Takten
Med Fagten
Med Beskeden
Giør Kieden
So sag’ ich dir hundert mahl dausen Dank,
Dank!