OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid

KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN

indtil Matroserne tilsidst kommer imellem og gør

rent Bord. —

Linedanserne har utvivlsomt været Dyrehavskildens

tidligste Kunstnere — et højst ambulant Folkefærd,

der næppe havde fast Stade, men spændte Linen ud

mellem to T ræ er og producerede sig, hvor der var

Publikum. Det maa være en af disse, en Forfatter

i „N yeste Skilderi af København“

1806

sigter til,

naar han fortæller, at der for tyve Aar siden ikke

var andre Gøglere end en gammel Linedanser, der

uden for Kildetiden var Kok af Profession, og som

kun drejede sig tre-fire Gange rundt paa en slap

Line, mens han bestandig raabte: Geben Sie nun

wohl Achtung!, men alligevel ansaas for et rent Vid

under i Linedanserkunsten. Han tænker næppe paa

den Linedanser, Luxdorph i Kildetiden

1786

tog ud

i Dyrehaven for at se, thi det var utvivlsomt Spina-

cutta, som denne Sommer tillige optraadte et Par

Gange paa det kgl. Teater. Hele Byen talte om ham,

han besynges i en Gadevise som større end Tubal-

Kain og i Aftenposten lægger Malene, Husets jydske

Pige, sin Beundring for Dagen i en Ytring om, at

den Karl absolut maa have med Fanden at bestille.

Selv Pram og Rahbek tog i Minerva, i deres eget Blad,

en venskabelig Holmgang for hans Sk yld ; Rahbek

mente, at Skuepladsen profaneredes ved en Linedan

ser, men deri var Pram ganske uenig med ham.

Werlauff, der var født

1781

, fortæller ogsaa, at det i

hans tidlige Barndom næsten udelukkende var Line

dansere, der forlystede Dyrehavens Publikum. Aften