81 / 270
68
KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN
En Tid lang var denne Art Gynger eneraadende,
indtil den horisontale Gynge (som man i vore Dage
efter et gammelt Ridderspil kalder Karrusel) kom i
Brug
1804
; „i Dyrehaugen har man nu,“ skrev Kø
benhavns Skilderi, „foruden den bekendte Gynge,
hvori man gynges for
4
¡
3
, fundet paa en ny Ma-
chine til at movere Folk med, hvortil Ideen er tagen
a f den første. Den løber i en Kreds og drives me
get let af to K arle.“ Aaret efter var der rejst flere
Gynger i Dyrehaven, blandt andre to med Stole af
en egen Indretning; paa den ene var det tiltaklede
Skibe, paa den anden en Slags tronlignende Æ sker
med Gardiner for. Der kunde man gynge i et trygt
Skjul, thi „i denne behagelige Obscuritet befinder
den skæ lm ske Amor, der altid har været en E lsker
af Ensomhed, sig saare vel“ .
Men det er nødvendigt at holde op; det
vilde føre alt for vidt at blive ved med Beskrivel
sen af de talløse Tillokkelser, Dyrehaven i denne
glimrende Periode havde at byde paa. Ved hvert
Skridt var der en B ajad s eller Tusindkunstner, der
raabte Publikum an — akkurat som i vore Dage.
Men den Gang lød det mere babylonisk: Nehmen
Sie Billet — nur herein — jetzt ist die Zeit — das
ist das letzte Mal — die Zeit ist kurz — Kommen
Sie herein — Alions, courage, co u ra g e !*) Omkring
de „berøm te“ Dyrehavskunstnere, som man talte om
i Byen og skrev om i Aviserne, var der allerede da
*) Naar Oehlenschlager benytter dette Udraab, er det altsaa hentet fra Virke
ligheden.