86 / 270
CHARLOTTENLUND
73
lund,
der fik en uventet Opgangsperiode. Den lille
Ly stskov havde fordum været stærkt søgt. Frederik
den T red jes Kammertjener, Eventyreren Jako b P e
dersen, fik som bekendt
1663
overladt „den lille
Dyrehave ved Ibstrup“ og samtidig Ret til at an
lægge et Traktørsted med alle Slags datidige Forly
stelser: Pirkentafel, Klodsbane, Pailemaille, Skyde
baner og Lystbaade m. m. Hvis dette Forlystelses
sted overhovedet er kommet i Stand, har det dog
næppe været af lang Varighed, thi Jakob Pedersen
maatte faa Aar efter rømme af Landet. At Ulrik
Frederik Gyldenløve derefter opførte Gyldenlund,
som Prin sesse Charlotte Amalie
1733
lod ombygge
og kalde Charlottenlund, skal blot nævnes. Endnu i
Struenseetiden søgte Stadens Indvaanere dog jævnlig
derud og Dansen gik lystigt i Gyldenlund (et Navn,
der ikke rigtigt vilde gaa af Minde), men efterhaanden
tabte Tilstrømningen sig, baade fordi Strandvejen var
saa vanskelig at komme frem ad og fordi Kilden i
Jæ ge rsbo rg Dyrehave med sine mangeartede Forly
stelser øvede saa stærk en Tiltrækning. Lige til
1807
var Charlottenlund kun lidet besøgt — nu og da
kom Folk derud paa en Nøddetur, og i Aarene om
kring
1805
kunde man i Skovløberhuset faa tilberedt
sin Kaffe og Te, naar man selv medbragte Ingredi
enserne. Men efter Bombardementet blev Udflugterne
til Charlottenlund almindelige; man travede derud
med store Madkurve eller transporterede Provianten
i Barnevognen, og kastede langelige Blikke til Bæn
kene, der stod indenfor Stakitterne eller paa Udsigts