149 / 310
146
1724: »Andreas Lowson declam atione v ind icav it stu
d ium lingu a rum o rien ta lium a pedan tism o« , og 1725
forsvarede h an »posita quæ dam ex ju r e natu ræ« . H an
ses at have ligget i S trid m ed en af sine M edalum
ne r, Jørgen Hatting, de r indgav Klage over h am til
Konsistorium (1724), og han k ritiserede vedho ldende
Kollegiets Efor, Pro fesso r F rø lu n d , hvo rfo r h a n led
samm e Skæhne som sin Forgænger i A lumnepladsen,
Jens Høberg. E fter sin b ra tte Bortgang fra Kollegiet
blev h a n Fuldmægtig hos Hø jesteretsadvokat Hans
Ursin, blev selv Hø jesteretsadvokat 1726, Højesterets
assessor 1758, død samm e Aar. — Lowson prises al
m indelig som en g lim rende, om end overfladisk Be
gavelse og for sin store Veltalenhed. Hans satiriske
T ilbøjeligheder, de r havde vo ldt han s U lykke paa
Kollegiet, gav sig senere Udslag bl. a. i skarpe Angreb
for Betten paa hø jtstaaende P e rsone r, hvad der in d
brag te h am gentagne strenge R ep rim ande r.
J
ø r g e n
W
e s t e r h o l t
,
født i Odense 1705, S tuden t
derfra 1722, A lumne 1725—27, sk ildres som en u d
m æ rke t Begavelse med store K und skabe r i klassi
ske Sprog og i de m athem a tiske Fag, blev 1728 Rek
to r i Svendborg, m aatte fratræ de 1730 paa G rund af
uorden tlig t Levned, var en Tid R edak tø r af »Nye
læ rde T idender«, D anm a rk s ældste kritiske T idsskrift,
m aatte opgive denne Stilling 1738, forfald t stedse
m ere til D rik og levede i yderste Fattigdom , u n d e r
støttet af A lm isser fra P ro fesso rer og S tuden ter, døde
1766.
P
o u l
M
a t t h ia s
B
i l d s ø e
,
født 1710, S tuden t 1726,
A lumne 1727—28, theologisk K and idat 1730, samm e
Aar Rek to r i Svendborg efter W este rho lt, P ræ st i Tho r-
k ildstrup 1736, ved G arn ison sk irken 1738, ved Hellig-