144 / 310
141
Søsejr ved Rügen (»Danm arks store Sejeraar 1715«),
og om det afviste svenske Angreb p aa Norge (»De
Svenskes Indgang, F rem gang og Udgang af Norrig
Aar 1716«).
A
n d e r s
B
r u n c h m a n
,
født ca. 1686, d im itte re t fra
Københavns Skole 1710, A lumne 1715—20, Insp.
coll. 1719—20, d ispu terede flittigt: 1715: »Theses mis-
cellaneæ«, 1716: »Dissertatio de Fo rtun a« , 1717: »Diss.
de Regula: L iteræ un ius Organi facile in te r se per-
m u tan tu r« , i hv ilken A fhand ling h a n fo rudsæ tte r He
b ra isk som det fælles U rsprog ; 1718: D issertatio de
In tellectu Hom inis, 1719: »Syntaxis L inguæ Latinæ
in Analysi perspecta«. U nde r B rand en 1728 reddede
han ved sin Aandsnæ rvæ relse den gam le Konsisto-
riebygning, m edens ellers alle Universitetets Bygnin
ger gik op i Luer. Da h an siden kom til at leve i
stor Fattigdom , beslu ttede Konsistorium de rfo r i 1751,
»at den gam le B run chm an , som i B randens T id red
dede Konsistorium , aarlig noget tilstrækkeligt af T ri
n itatis fattiges Penge m aa tillægges«. H an døde 1762.
— B run chm an v a r i Besiddelse af om fattende Læ r
dom og udgav bl. a. g ramm atiske A rbejder og en Arit
metik.
F
r e d e r i k
N
a n n e s t a d
,
født 1693 i E jdsberg i Norge,
S tudent 1712, theologisk K and idat 1715, A lumne
1715—20, Insp. coll. 1719—20, Magister 1718, Regens
provst 1722, Stiftsprovst i Aarhus 1732, Biskop i T rond -
h jem 1748, i Ch ristiania 1758, død 1774. — N ann e
stad v a r en stæ rk t udpræget Person lighed , ska rp i
sin Fæ rd over for Modstandere, og om tales af nogle
sam tidige meget godt, af and re meget slet. I sin A lum
netid klagede h an til Konsistorium over det m ed Kol
legiet fo rbundne S tipend ium s U tilstrækkelighed og