148 / 310
145
theologiske Forelæ sn inger docerede østerlandske Sprog
og ho ld t p rivate Fo relæ sn inger over H eb raisk og det
gam le Testam ente for unge Adelsmænd, der u n d e r
den fromm e Christian VI m ente saadanne Kundska
be r nødvendige for dem i deres Em bedsv irksomhed .
I kirkelig Henseende v a r W ø ldike selv O rthodoksiens
R ep ræ sen tan t og hævdede dette S tandpunk t med en
Frim od ighed , der paadrog ham Christian VFs Mishag,
særlig paa G rund af den strenge Censur, h an udøvede
over for pietistiske Skrifter. — En Anekdote, der for
tæ lles om Holberg og W øldike, stiller dennes læ rde
G rund ighed i en m o rsom Kon trast til Holbergs Ar
bejdsmetode. Da Holberg vilde skrive sin jød iske Hi
storie og k u n ejede faa k irkeh isto riske som overho
vedet theologiske Bøger, bad h an W ø ldike laane ham
de nødvendige. W øld ike sam lede i Løbet af nogle
Uger et fuldstændigt læ rd Apparat og sendte Holberg
det, en K lædekurv fuld. Holberg sagde da til Karlene,
d e r bragte den : »Hils m in gode Kollega, at det var
ikke saaledes m en t; jeg vilde kun have en Josephus
og Basnage. Dem h a r jeg nu faaet et ande t Sted.
Tag al den Læ rdom tilbage med Jer!« — K a rak te ri
stisk for Wøldikes F lid som Professor er det, at han
ho ld t Fo relæ sn inger 'Dagen før sin Død, skøn t han
v a r saa svag, at h an m aatte hæres op paa Universi
tetet. Suhm siger om ham : »Wøldike besad et lige
saa ypperligt H jerte som Læ rdom ; h an va r beskeden ,
ydmyg og godgørende«.
En sam tidig af Wøldike paa Kollegiet va r
A
n d r e a s
L
o w s o n
,
født 1704 paa D a llund , F y n , S tuden t fra
Aalborg 1718, studerede Theologi og Filosofi, senere
J u ra , blev 1723 A lumne i den excluderede Jens Hø-
bergs Sted, er opført paa D isputatsfortegnelsen for
10