Previous Page  143 / 310 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 143 / 310 Next Page
Page Background

og 1714: »Dissertatio Physica de m o tu violento exci-

tato«. E fter at have væ ret Dekan paa K losteret i nogle

Aar blev h an i 1718 kaldet til P ræ st i Helsinge og

Valby og døde i dette Em bede 1740. — Jø rgen F riis

be traad te tidlig D igterbanen og skrev allerede som

A lumne talrige Lejlighedsdigte, saasom L igvers m ed

Lovp risn ing af den afdøde, gemytlige B ry llupsvers,

Æ res- og Lykønskn ingsd igte, sm aa Im p rom p tu e r i

Smag med de senere Wesselske, etc. Ligesom forskellige

and re sam tidige D igtere betegner h an B rudde t m ed

den fra Ty sk land im po rte rede svulstigt pathetiske Stil

og Genoptagelsen af den na tiona le hum o ristiske Tone

og er derved en af F o rløb e rn e for Holberg. Selv v a r

h a n som Pe rson m u n te r og elskværdig. Sin Ansøg­

n ing til Kongen om Helsinge P ræ stekald , som va r

bleven ledigt ved Indehave ren , P a sto r Griis’s Død,

affattede h an som følger:

Hjælp, naadigste Monark, nu gæ lder det at rime,

Lad Lykken træffe mig, thi nu i denne Time

er død i Helsinge en Præst, som kaldtes Griis;

gør Verset rimeligt, saa hjæ lpes Jørgen Friis.

Og Taksigelsen for Kaldet va r i samm e Stil:

Tak, naadigste Monark, for den tyksalig Time,

paa hvilken F riis og Griis sig m aatte sammen rim e;

jeg h av er rim et tidt, men Kongen rim te bedst,

da F riis ved Griis’es Død fik Kald og blev til Præst.

Ved disse og lignende R im e rie r g jo rde Jø rgen Friis

sto r Lykke i sin Sam tid, ligesom h an besad en høj

S tjerne ved Hove baade i F red e rik IV’s og Christian

VFs Tid, og ingen for D anm a rk eller dets Kongehus

betydningsfuld Begivenhed forblev ubesunget af Friis.

Bl. a. skrev h an stø rre Digte i Anledning af Sehesteds

140