141 / 310
13ST
Apologi.
2 Reg., 23. v. 18:
»Lad ham ligge, rø re r ikke Hans Been«.
Holdt stille med din Skum letand
at slide i de Døde,
Hans Been h an v ar en æ rlig Mand
ved gammel Klosterføde.
H
ans
N
o r d r u p
,
født 1681, blev S tuden t fra Ring
sted 1700, theologisk K and idat 1705, va r A lumne paa
Valkendorfs Kollegium i 1706. — N o rd rup va r et kvikt
Hoved, m en havde ikke noget godt Ry paa sig; af
en sam tidig om tales h an »som en liderlig Pe rson , en
Spiller og D rikkeb roder« . I Aaret 1706 vilde h an h em
meligt begive sig til Jesu ite rne i S trassburg, de r af en
til Katho licism en om vend t S tuden t v a r bleven skild
re t for h am som et sand t E ldo rado ; m en Po litim e
steren , den berøm te Ole Røm er, lod ham a rrestere,
ju s t som h an stod i Begreb m ed at afsejle. H an slap
dog sn a rt igen ud af S lu tteriet; m en denne Affære i
Fo rb inde lse m ed han s Levned i det hele taget v an
skeliggjorde han s Befordring til P ræ stekald , og først
i 1725 opnaaede h a n at faa sin afdøde F ade rs Kald
i sin Fødeby N o rd ru p ; 1747 blev h an forflyttet til
T ho reby paa L aa land , hvo r h an døde 1750. — N o r
d ru p havde en betydelig poetisk Aare og skrev mange
Digte, mest af satirisk — ofte tillige re t smudsigt —
Indho ld . I sin A lumnetid skildrede h a n bl. a. i meget
drastiske Ud tryk Kollegiets kvindelige T yende , der
paa den T id
sku lde
væ re hø jt til Aars, »sam tykt og
fo ro rdne t af Epho ro« , (tryk t i C. P. Ro the: Christo
p h e r W alkendorffs Levnet). Som P ræ st paad rog han
sig skarpe R ep rim ande r ved at spotte over Adelen,
P ietismen, fremm ede Magters Politik, m. m. m.