137 / 310
134
men uden Art,
en gammel Kylling døde. —
Han b a r ej Dun,
men hans Fasun
v ar baldet, lang og maver,
hos Han og Hun
som en Kapun
h an stamped om i Haver
og Marken med;
han v ar ej ræ d
for Hønsetyv og Falke,
slog Ørnen ned,
og Mikkel bed,
han skogred ad de Skalke.
Gik for sin Flok
som modig Kok,
den han og kunde vende,
h vo r Æ rteskok
og Padderok
og U rter v ar at kende.
Thi han v ar klog
i Urtebog
som Mester Fix at sige,
men døde dog,
O, Graven tog
hans Kunst og ham tillige. —
Det skrev jeg kort
paa hvidt og sort,
lad, Læser, dig det tækkes,
trods nogen Ort
et Æg er gjort,
hvo raf slig Kylling klækkes.
S
ø r e n
P
e d e r s e n
G
l u d
,
født 1662 i Dalby ved Køge,
B accalau reus 1682, A lumne 1682—86, d ispu terede paa
Kollegiet 1686; »De qu inque sensibus ex terio ribus
et eo rum organis«, blev K on rek to r ved F ru e Skole
1686, samm e Aar Magister, 1698 Rek tor, 1704 Profes
sor designatus philosophiae, døde 1705. — Om Glud