129
den i Somm eren 1711 b red te sig til København. Og-
saa u n d e r denne U lykke meldte S tuden ter sig som
H jæ lpe re78). Da Københavns L igbæ rerlav nægtede at
opfylde sine Forpligtelser, ind ledede den i Anledning
af Pesten nedsatte Sundhedskomm ission paa Forslag
a f Biskop K risten W o rm U nde rhand linge r med Stu
den terne, de r jo fra gammel T id havde givet sig af
med at bæ re Lig. Komm issionen behøvede tolv Lig
bæ re re , som S tuden terne valgte af deres Midte; i
hv e rt Fa ld to af disse tolv, Jens S trøyer og Lau rid s
D iderichsen, v a r Valkendorfianere. Som Betingelse
fo r deres T jeneste ford rede de tolv S tuden ter et o r
dentligt Kvarter, et Værelse til hv e r to Mand, m ed
saa sto rt G aardsrum , at de kunde bevæge sig for at
træ kke frisk Luft, 12 Bdlr. i m aaned lig Løn , det for
nødne Antal sorte Kjoler, Bukser af Danziger Læ rred
og S trøm pe r sam t fri Vadsk, Lys og B rændsel; en
Vaagekone, M idler til Forebyggelse af Pestsm itte, fri
Kost og Pleje paa et skikkeligt Sted i Byen, om no
gen af dem blev syge, og en hæderlig Begravelse paa
en af K irkegaardene, hvis de døde. De vilde begraves
a f deres K amm erater, m en en anden sku lde klæde
dem og lægge dem i Kiste — for at K amm e ra te rne
ikke skulde udsæ ttes for den de rm ed fo rbundne
Sm ittefare. F ire K ister skulde bringes hen til deres
Kvarter for — som et uhyggeligt m em en to m o ri —
stedse at væ re parat. At de ikke hand lede af lu tte r
Uegennytte, ses af følgende yderligere Betingelse: De
vilde ku n bo rtbæ re fo rm uende Folks Lig (å m indst
een Bdlr. til hve r Bærer), og desuden sku lde der for
a l E ftertid gives dem og S tuden te rne i det hele kon
geligt P riv ileg ium paa at bæ re saadanne fo rm uende
Fo lks Lig; selv skulde de tolv S tuden ter have Bet til
9