130 / 310
takkende for ham h id ind til beviste Faveur«(!) Denne
indsm ig rende Begyndelse fo rbereder det følgende:
Han »anm oder derhos paa det ydmygste, at Hr. As
sessor F rø lund (Kollegiets Efor) ved sin In tercession
vilde form aa Konsistorium til at fo runde ham det fra
sidste Michaelis forfaldne Stipendium« (som de and re
A lumner havde faaet ved Paasked istribu tsen 1723).
— B lødgjort ved denne Tone og formodentlig ogsaa
paa G rund af hø jtstaaende Personers Høberg-venlige
Indflydelse resolverede K onsisto rium , at »eftersom
Høberg nu allerede (!) e r udflyttet af Collegio Valken-
do rph iano , og h an i saa Maade h a r efterlevet Con-
sistorii Vilje og Advarsel, hannem da m aa forundes
det fra M ichaelis 1722 til Paaske 23 forfaldne Stipen
dium.« — E fter sin Fo rd rivelse fra Kollegiet søgte
Høberg at faa P ræ steem bede og indgav et rim e t Bøn
skrift til Bostgaard, ved hvis Hjælp han haabede at
opnaa et ledigt Kald i Børglum Stift; m en en anden
fik det. Høberg op traad te endnu i 1724 som Skuespil
le r; siden hø res de r ikke m ere om ham .
Ved Affæren Høberg havde en V alkendorfianer
indsk revet sit Navn i T hea te rh isto rien ; flere Gange
havde det set ud til, at A lum ner ogsaa skulde komm e
til at udføre krigerske Bedrifter. To Gange var Stu
den te rne ligesom i 1658—59 bleven kald t u nd e r Vaa-
ben til Hovedstadens Fo rsv a r; men ingen af Gangene
kom det til Kamp. Fø rste Gang va r i August 1700,
da Karl XII va r gaaet i L and i Hum lebæk og beredte
sig til at m a rche re mod København, medens den for
enede svenske og engelsk-hollandske F laade behe r
skede Sundet. Paa Kongens Kaldelse mødte Studen
terne, om end lidt nølende, u nd e r F an e rn e ; ogsaa Val-
kendo rfiane rne va r med og dannede i Begyndelsen