125 / 310
122
at det ikke v a r rigtigt, at H ann ib a l havde spræng t
A lperne med Syre; Andreas M on topp idanus stemplede
i en Tale 1686 Penelopes Kyskhed som tvivlsom . —
E n Gang im ellem tages theologiske Spørgsmaal op til
B ehand ling ; i 1681 hævdede Severinus Wegerslebius,
at Jeph ta i Følge sit Løfte va r forpligtet til at ofre
sin Datter, hvo re fte r P ede r Kylling den følgende Maa-
ned forsvarede den m odsa tte Paastand .
D ispu tatserne staa r paa et noget hø je re T rin . Den
stæ rk t p roduk tive H ans Been hen tede m est sine Em
n e r fra Filosofien, Logiken o g F y s ik e n ; i 1695 g jo rde
h a n f. Eks. det stoiske Begreb Apatheia til Genstand
for Undersøgelse; 1694 talte h an om S lu tn inger i før
ste F ig u r ud fra ren t negative P ræm isser, samm e Aar
fo redrog h a n to A fhand linger om Umuligheden af
A tom ernes Eksistens. Hans Busch ho ld t en Bække
Fo red rag om Filosofiens ha rm on isk e Sam stemm en
m ed Theologien, 1685 talte han om Fysikens Nytte i
Theologien, 1687 om B rugen af Logiken i Theologien
og samm e Aar om Reto rikens Brug i Theologien.
Theologiske Em n e r behand ledes ogsaa bl. a. af Anton
Muus, de r forfattede en A fhand ling »Om vo r F relsers
L idelse, Død, Begravelse, Nedstigning i Helvede og
Opstandelse fra de Døde« (1697); i 1695 ho ld t h a n et
saakald t »filologisk-theologisk-filosofisk Fo red rag om
Isra lite rnes M ann a« ; Kort Sass talte i 1698 »Om Paa-
skelammet«. Dogmatik og E tik m aatte ikke b eh an d
les; dog talte Otto Hebbe i 1695 »Om den fri Vilje«,
og P e tru s N eoburgensis i 1692 »Om den kristelige
Etik«. Meget alm indelig t er det derim od at behand le
en eller anden m o ra lsk Egenskab , for Eksem pel talte
Joh ann e s Achilles T a u s a n u s (1682) »Om Afholdenhed«,
N icolaus Munch (1695) »Om Vreden« o. 1. — K irke