126 / 310
historiske Em n e r fo rekomm e r; Sass talte i 1695 »Om
M artyrernes Pinsler«, H enricus Roth i 1697 om »Vid-
7
u nd e rm and en ¡Martin L u the rs Liv«; ligeledes religi
onsh isto riske: N icolaus Spydstrup (1680): »Om Hed
ningers S tjernedyrkelse«, Janu s M arstrand (1688):
»Om Hedningenes Afguderi«. — Filologiske Em n e r
er sjæ ldne; i 1683 frem lægger dog Johanne s Achilles
T au sanu s nogle K omm en ta re r til de to første Bø
ger af Virgils Georgica. Fysiologien afgiver af og til
Stof til D isputatser, som Janu s W anda linu s (1681):
»Om Hørelsen«, og samm e Aar Georgius K rucqu ius:
»Om Lugten«.
E fter 1702 er det D ispu tatserne, der langt er i Over
ta l, m edens O rationerne træ d e r i Baggrunden, og
baade O rationer og D ispu tatser bliver i sig selv væ r
difuldere. Baade de moraliserende Taler, Udviklinger
om , hvad den og den passende kunde have sagt u n
de r de og de Om stændigheder, forsvinder, nye Felter
indd rages til Dyrkning, og de gamle behandles med
stø rre Skønsomhed og paa en m odnere Maade. —
Der behand les k irkeh isto riske Em ne r, som Haands-
paalæggelsens Brug i den ældste K irke (Christianus
B artho li, 1704), det konstan tinske Gavebrev (Janus
Grot, 1706), de første E rem ite r (Jacobus Herfordt,
1719), Arius (Georgius Hatting, 1723); relig ionsh isto ri
ske, for Eksempel: O rak lerne hos de gamle hedenske
Folkeslag (Christianus Bartho li, 1702); Vestadyrkelsen
(Petrus Humble, 1716). T alm ud og den jød iske F ilo
sof Moses Maimonides behandles i en Bække A fh an d
linger af Jørgen og Marcus W øldike (1722—26). Kul
tu rh isto riske : »Om Værdigheden og Brugen af P u rp u r
hos de gamle« (Arnoldus Crusius, 1703), »Om Togaen«
(E rasm u s Samogius, 1707), »Om Rom ernes og Græ