128 / 310
125
Mediceo og' V alkendo rph iano , at de, som efter deres
O rden ikke derud i d ispu terer inden den 11. Jun i, skal
have deres Plads fo rb ru d t74)«, og af den Slags Advars
le r paafulgte flere and re senere i A arhund redet.
E t d isciplinæ rt Tilfælde af ejendommelig Art havde
P ro fesso rerne til Behand ling i Aaret 1723. Den d a n
ske Skueplads va r bleven aabne t Aaret i Fo rvejen og
havde ikke m indst b land t S tuden terne vak t en levende
Interesse. En sto r Del af Theatrets Skuespillere i den
første Tid va r S tuden ter eller studerede Folk, deri
b land t ogsaa A lumnus p aa Yalkendorfs Kollegium,
Jen s H øbe rg75). Han v a r dim itteret fra Aalborg Skole
1716, tog 1720 theologisk Ek sam en og ho ld t Dimis
p ræ d iken to Aar senere. Samme Aar va r det, h a n fik
P lads paa Kollegiet og begyndte sin V irksomhed som
Skuespiller. H an op traad te særlig i D ialektroller, saa-
som A rv’ernes, spillede bl. a. ogsaa Jacob Skomager i
»Jeppe paa Bjerget«, Værten i »Gert W estphaler« , S tu
d en strup i »Den 11. Juni«. — Pro fesso rerne forargedes
højligen, og ved E fte raarsd istribu tsen 1722 foreho ld t
Bector magnificus, Hans Bartho lin , ham , »hvorledes
det i ingen Maade kunde forsvares eller tillades h a n
nem at være en Comediant og dagligen at lade sig
se paa et Theatro , saafrem t lian ellers agtede at nyde
stipend io Valkendorph iano«. Saaledes tru e t søgte Hø
berg Beskyttelse hos den for den danske Skueplads
og for dansk Sprog og L itte ra tu r in teresserede Over
sek retæ r F red e rik Bostgaard, som da ogsaa »interce-
derede i kraftigste Maade« for ham , opfordrede Profes
so re rn e til ikke at »fortfare imod Høberg efter rigueur«,
og antydede, at de i saa Fald vilde vække Mishag
hos Un iversitetspatronen , S to rkan sle ren Beventlow .