133 / 310
130
at udvælge de and re S tuden ter, der m aa tte behøves
til at besørge L igbæ ringen. — Deres Betingelser anto-
ges alle, m en opfyldtes daarligt. Deres K va rte r ved
Nø rrevo ld viste sig ubeboeligt, uden Senge, Seng
k læ de r eller andet Bohave; først efter nogle Dages
F o rløb fik de noget H alm at ligge paa. F em af de
tolv absen terede sig derfo r, m en paag rebes og h en
sattes i K aran tænehuset. De and re S tuden ters Hjælp
blev k u n ringe, da Pesten mest rasede b lan d t de fat
tige, hvis Lig de ikke vilde bæ re, m edens de rige for
Størstedelen va r flygtet fra Byen. Da Pesten m id t i
Sep tem ber v a r paa sit H ø jdepunk t, b rugtes de kun
til at forsegle pestsm ittede og m istæ nk te Huse, og en
Uge senere befalede Kongen, for at de dog kunde
gøre nogen Nytte, at de skulde »lære Fy rvæ rkeri« .
Af de tolv L igbæ rere døde V alkendo rfianeren Jen s
S trøyer, ogsaa and re af Kollegiets A lum ner bukkede
u n d e r for Sygdommen, de r først he lt v a r fo rsvunden
i Marts 1712 efter at have bo rtrev e t 23000 M ennesker
i København , over en T red iedel af Byens Befolkning.
— E n varig Følge fik S tuden te rnes Optræden som
L igbæ rere u n d e r Pesten, idet deres Ønske om P riv i
legium paa L igbæ ring opfyldtes ved kongeligt Resk rip t
af 4. Maj 1712, gæ ldende de davæ rende og frem tidige
S tuden ter ved Københavns Universitet. Den 21. De
cem ber 1714 udsted tes im id lertid næ rm e re Bestem
melser, de r kny ttede Privilegiet til Regensen og til
den alene. F o r V alkendo rfianerne va r de rm ed en
gammel Indtæg tsk ilde stoppet.
B land t V alkendorfs Kollegiums A lum ne r i T iden
1664—1728 kan nævnes adskillige kend te Mænd, saa-
ledes
M o g e n s W i n g a a r d ,
der fødtes 1639 i N ø rho lm ,