136 / 310
133
hed og sine paalidelige Angivelser; efter Botanikeren
H o rn em ann s Udtalelse om Peter Kylling va r »denne
udmæ rkede Mand uden Tvivl den grund igste, den
ivrigste og den mest e rfarne af Bo tan ikerne i Dan
m a rk indtil Bottbølls T id salder; ogsaa denne skattede
ham højt, m edens de rim od den berøm te Læge Ole
Borch , Stifter af Borchs Kollegium, ku n yde r ham
den betingede Anerkendelse, at hans Arbejde vilde
væ re rosværdigt, om h an ogsaa fik sam let Navnene
paa de P lan te r, de r manglede. Pede r Kylling havde
i det hele adskillige Av indsmænd; i et Ind lednings
digt til han s Æ re i »Gyldenlund« havde, som han
beklagede sig over, en fjend tlig H aand b o rtfje rn e t et
Bogstav, saa at h an stod lovprist, ikke som Urtekon-
stens, m en som U rtekostens Mester. Dette Digt var
forøvrigt skrevet af P ræ sten , senere Biskop, Henrik
Gerner, de r særlig er bekend t for den Rolle, han spil
lede ved Forsøget paa K ronborgs Befrielse fra Sven
skerne i 1659. G erner saa vel som Digteren og Sprog
m anden P ede r Syv va r ogsaa b land t dem , de r leve
rede Kylling P lan te r u n d e r Udarbejdelsen af h an s
Værk. — Personlig ansaas Pede r Kylling for en Ori
ginal paa G rund af sit vedvarende S tudenterlevned ,
sin enlige Stand, stille Levem aade og Lyst til at sysle i
Haven og strejfe om paa Marken. Om denne Opfat
telse af hans Person v idner forskellige Gravskrifter,
som vittige Hoveder affattede, da han efter 16 Aars
Ophold paa Valkendorfs Kollegium døde i en Alder
af 56 Aar (Okt. 1696). Af disse Poesier anføres neden-
staaend e79):
En morsom Knart
her sover hart
fra Kyllingsorg og Møde,
som voxte snart,