139
P
e d e r
B
e n z o n
M
y l i u s
,
født i Slagelse 1688 eller
89, d im itte re t fra sin Fødeby 1706, A lumne ca. 1708,
i hvilket Aar h an dispu terede paa Kollegiet: »Medi-
tatio Physica in q u e s tio n em : An nu lla in na tu ra lihu s
d e tu r subtilitas«. 1710 fik h an tlieologisk Eksam en,
blev 1723 Sekretæ r i danske Kancelli, det følgende
Aar Assessor i Hofretten, 1728 i Højesteret, 1732 L ands
domm e r paa Sjælland, døde i Sorø 1745. — Mylius
uda rbejdede h istoriske Skrifter, af hvilke kun hans
Levnedsbeskrivelse af Kort Adeler udkom (1740).
Den om tales som uk ritisk og upaalidelig.
C
h r is t ia n
R
a m u s
,
født i T rondh jem 1688, d im it
teret fra denne Bys Skole 1707, A lumne ca. 1709,
forsvarede paa Kollegiet en »Dissertatio historico-
politica de Fo rm a Civitatis, sive de República«. 1710
tog h an Attestats, blev u nd e r Pesten 1711 H jæ lpepræst
ved Garn isonsk irken , hvis P ræ st va r flygtet, og der
efter Kapellan ved Holm ens Kirke, hvo r begge Kapel
lane rne v a r døde af Pesten. 1720 blev han Meddirek
tø r ved de fattiges Væsen, 1728 Præ st i Vordingborg
og P rov st for Baarse H erred , 1730 P ræ st ved Hellig-
aand sk irken . Han afh jalp megen af den ved B ran
den 1728 i København opstaaede Nød og fremmede
A lm ueunderv isn ingen ved udvidet Katekisation, paa
samm e Maade som en af hans Forgængere i Em be
det, den alt om talte Valkendo rfianer F ran ts Thestrup ,
i sin Tid havde gjort. 1732 blev h an Biskop over Fyns
Stift. Skønt ikke selv P ietist støttede han de pietistiske
filantrop iske Fo retagender; i Odense tog h an sig sæ r
lig af Skole- og Hospitalsvæsenet. Han døde 1762.
J
ø r g e n
F
r i i s
,
født 1684, d im itteret fra sin Fødeby
Thisted, A lumne 1711—14, Insp. coll. 1712—14, dis
pu terede 1713: »Dissertatio de Vulgo Superstitioso«,