178 / 310
175
Legata ikke vare g jo rte for paa den Maade at bruges,
og Studiosi desuden kunde behøve deres Penge til
anden B rug«33).
Hvad angaa r D isputatsernes Em n e r, er de af ganske
lignende Art som i T iden 1702—28; dog fo rekomm e r
nu — hvad dengang v a r yderst sjæ ldent — D ispu tatser
om ju rid iske Spørgsmaal, en Følge af den 1736 in d
førte Em bedseksam en i Ju ra . E llers præges D ispu
tatserne af den samm e F je rn h ed fra ak tuelle F o rho ld
som før, og den levende litteræ re Drøftelse af L an
dets Anliggender, som tog fat u n d e r F red e rik Y’s Re
gering, efterlod intet Spor i A lum nernes D ispu tatser.
En Opfordring, som E pho ru s, Prof. J. C. Kali, i 1758
rettede til dem , om at vælge Em n e r, som paa en eller
anden Maade angik Fæ d re lande ts F o r h o ld 34), forblev
resultatløs.
Ind til 1775 vedblev D isputatserne at trykk e s; efter
dette Aar nedskreves de kun . Af de enkelte D ispu
tatser vil forskellige blive an fø rt neden fo r u n d e r Om
talen af denne Periodes kend te A lumner.
En Person , som hidtil ikke meget h a r væ ret Gen
stand for Omtale, komm e r nu til at indtage en m ere
frem trædende P lads, nem lig Kollegiets kvindelige
Tyende,
tidligere om talt som »den af E pho ro sam-
tykte og fo ro rdnede gam le Kvinde«, i denne P e riode
kaldet først »Kollegiekonen«, siden »Opvartersken«.
Mere og m ere havde denne tjenende Aand g jo rt sig
uundvæ rlig ; flere og flere Hverv betroedes til hendes
Omsorg, saa at h u n tilsidst m aatte aflæsse noget a f
Byrden paa en Pige, som gik hende til Haande. F o r
uden sine oprindelige Bestillinger, at rede A lum nernes
Senge, gøre ren t paa deres Værelser og luge i H a