181 / 310
178
R ingningen til Lovsang bo rtfa lde r — formoden tlig e r
Lovsangen altsaa nu bleven afskaffet — m en hu n
oppebæ rer dog de 4 Rdlr., hvo rm ed R ingningen tid
ligere lønnedes, »saalænge h u n ved Paapasselighed og
O rden dertil gør sig værdig«. G ratisternes Betaling
fastsættes nu nøje m ed bestem te Takster, efter som
de ligger alene, selvanden eller selvtredie paa Kam ret
r— et talende V idnesbyrd om Gratistvæsenets — e ller
-uvæsenets — fortsatte B lom string. — Opvartersken
skal ikke alene, som den forrige, væ re forpligtet til
at gøre T jeneste til Kl. 10, men endda længere i T il
fælde af Selskab hos en A lumne, nem lig »efter dettes
Lejlighed«; denne Bestemmelses Optræden i en a f
Efo ren godkendt K on trak t v iser tydeligt nok, at Sta-
tu te rne s gamle F o rb u d m od at »holde nogen D rik ,
Gæstebud, eller nogen saadan Samkvem paa Kam
rene«, er gaaet ud af Sagaen. — Kan Opvartersken
ikke selv overkomm e sit Arbejde, skal h u n antage en
Tjenestepige, som skal være tro og ordentlig, og som
kan opsiges, hvis h u n væ kker Halvdelen af A lum
ne rnes Mishag.
BRANDEN 1795
Kun en stakket S tund kom Marie Christine H an sen
til at residere i sin ny ind rettede Kvistlejlighed; alle
rede Aaret efter sin Indfly tn ing forjoges hun ved den
store B rand , de r overgik Kollegiet.
I F o rsomm e ren 1795 var der netop bleven foretaget
forskellige R eparationer, for at Kollegiet kunde væ re
i sm uk S tand »til den forestaaende H ø jtid«38), nem lig
til 200-Aarsdagen for Funda tsen s Udstedelse, den 16.
Ju li 1795. Men de tru fne Fo rbe rede lse r blev spildt
Møje; Kollegiet kom ikke til at fejre nogen Hø jtid .