184 / 310
181
kend t er h an dog for sit Værk: »En dansk Lov
historie fra Kong H arald B laatands Tid til Kong
Christian den Femtes« (1769—76), de r med Rette h a r
givet ham Navn af den danske Retshistories Fader.
C
h r is t e n
O
l iv a r iu s
,
A lumne 1731
—
34, født 1710,
S tudent 1728, dyrkede K irkehistorie, udgav som
A lumne »De excomm un icatione apud Danos m orali,
d issertatio historico-ecclesiastica«, I—II, 1733—34, blev
theolog'isk K andidat 1738, Kapellan i Tørslev 1739,
udgav et Værk om Povl Helgesen, døde 1745.
H
e nr ik
S
t am p e
,
A lumne 1731—33, født 1713, Stu
den t 1728, theolog'isk K andidat 1731, K on rek to r i Aal
borg 1734, Professor i Filosofi 1739, i Ju ra 1753, sam
tidig G ene ra lp roku rø r og Højesteretsassessor, skulde
som G ene ra lp roku rø r være Kollegiernes Konsulent,
afgive E rk læ ringe r om ju rid iske Spørgsmaal og ud
arbejde Udkast til Fove, havde Sæde i Landvæsens
komm issionen af 1767 og Landvæsenskollegiet af 1768,
udarbejdede u nd e r S truensee Fo ro rdn ingen om Hof-
og Stadsretten, va r ligesom Kofod Ancher b land t
Struensees Domm ere og forfattede den af Eftertiden
saa stæ rkt k ritiserede Dom , deltog 1784 i de F o r
hand linger, der førte til Guldbergs Fald , efter hvilket
h an blev Statsm inister. — I sine »Erklæ ringer, Breve
og Fo restillinger G ene ra lp roku rø rem bede t vedkom
mende« (6 Bd., udg. 1793—1807) v iser Stampe sig
som en skarpsindig Ju rist og h a r igennem dem haft
Betydning for Udviklingen af den ju rid iske Videnskab
baade i sin egen Tid og for E ftertiden. Skønt strengt
konservativ og ubetinget T ilhænger af Enevæ lden
havde Stampe et aaben t Blik for S tatsborgernes Ret
over for Statsmagten og deres Ret til Lighed for Lo
ven og h a r ved sin skarpe Frem stilling af de rette