211 / 310
208
hele dens Beliggenhed va r hø jst ufordelagtig, omgivet,
som denne enetages Bygning var, af hø je Huse mod
Syd og Vest; desuden m aa tte de paa tænk te Beboelses
væ relser have V induerne m od No rd , hvo r ingen Sol,
selv m id t om Somm eren , kunde n aa dem . I det op
rindelige Overslag v a r de r he lle r ikke tæ nk t paa, at
de nye Værelsers Vedligeholdelse i F rem tid en vilde
medføre øgede Udgifter for det fattige Kollegium.
Endelig m aatte de 4 nye A lum nep ladser, som op
rindelig foreslaaet, blive stipendieløse, idet Funda tsen
k u n fastsæ tter S tipend ium for 16 A lum ner, og saa-
d an n e stipendieløse P lad se r va r efter R e inha rd ts Me
n ing ikke meget væ rd 27). — R e inha rd ts Efterfølger,
C. T. Engelstoft, v a r enig med ham , og E strup frafald t
den i sin T id af h am godkendte P lan til Anvendelse
a f han s Gave. I Stedet foreslog Engelstoft,
a t Audi-
torieby g ningen nedbrødes,
»da den fo rm en tligen alene
de rtil egnede sig«, og aabnede til sit Forslags F remm e
en sand F ilipp ika im od den. Dens Fo rfa tn ing skildres
i m ø rke re F a rv e r end nogensinde; desuden fremhæves
dens fordærvelige Indflydelse paa Kollegiets Beboelses
hus, som det berøvede Lys og Luft, paa Gaarden ,
som ved den fik »et klosterlig t Udseende«, og paa
Haven, for hv ilken den v a r »til Vansir og til Skade«.
De heldige V irkn inger af Bygningens F jernelse vilde
væ re, at »den store og sm ukke Have« vilde kunne
udvides yderligere, idet den ned revne Bygnings Tom t
ind lemm edes i den, saa at den for F rem tid en naaede
he lt hen til G aarden , fra hv ilken den sku lde skilles
ved et S tak it; for A lum nevæ relserne til Gaarden vilde
F o rand ring en væ re en overo rden tlig Vinding.
Samm en m ed Auditoriebygningen skulde ogsaa den
de rm ed fo rbundne Mur m ellem Gaard og Have ned