227 / 310
224
Regel, og først derved antog Kollegiet den K arak ter,
det h a r bevaret ind til vore Dage.
Valget af
Inspek tor
, de r altid tidligere havde væ ret
foretaget af Konsistorium , gaar i denne Periode over
til A lum nerne selv. H vo rn aa r disse første Gang h a r
foretaget Inspek torvalg , vides ikke; m en i Aaret 1848
havde de »i længere Tid plejet at overdrage In sp ek to r
fo rre tn inge rne til en af deres Midte, som de selv vælge
u n d e r E p h o ri A pp roba tion«4*5).
F o r den ved A lum nernes frie Valg ud k aa rn e In
spek to r var Hvervet vedb livende fo rbund en m ed Æ re ,
m en de rim od ikke m ere med pekun iæ re Fordele. Den
alumnevalg te In spek to r oppeba r nem lig ikke det fun
datsmæssige Inspek tortillæg og heller ikke det lige
ledes In spek to r tillagte S tainpeske Legat; begge Dele
tilfaldt fra nu af den ældste A lum ne47), idet m an le
vede i den T ro , at den ældste havde Ret til In spek to
ratet. Dette v a r im id lertid en Vildfarelse; hverken
Fund a ts eller S tatu ter giver den ældste A lumne Skygge
a f F o rtrin s re t til In spek to ratet, og det havde ikke en
Gang væ ret Regel, at den æ ldste udnævn tes til In
spek to r, selv om det, som na tu rlig t var, meget hyppigt
havde væ ret Tilfældet. Dette urim elige Fo rho ld , at
ikke Inspek to r, m en den ældste A lumne oppeba r de
In sp ek to r tillagte Em o lum en te r, foreslog E php ru s,
Prof. C. T. Engelstoft, i 1848 fastslaaet som Regel og
opnaaede he rtil Ministeriets Sam tykke, dog med den
Retingelse, at den ældste A lumne kun skulde oppe
bæ re Inspektortillæggene, hvis den valgte In spek to r
gav Afkald d e rp a a 48). — E fter den saaledes vedtagne
Ordning oppeba r den ældste A lumne baade det fun-
datsmæssige Inspek to rtillæg (nu 12 Rbd.), Ren ten af
det In spek to r tillagte Stampeske Legat (7 Rbd. 48 Sk.)