222 / 310
219
et Beløb af 70 Rbd. aarlig, af hvilke dog de 37, lige
ledes efter Scheels Forslag, tillagdes E fo ren som Veder
lag for hans Arbejde. — Ogsaa P ro fesso rd istribu tsen
fo rsv inder m ed Aaret 1865.
Kollegiet modtog i denne Periode som i den for
rige forskellige Pengegaver. I Anledning af B randen
1795 tilbagebetalte adskillige fo rhenvæ rende A lum ner
deres i sin Tid oppebaa rne S tipend ium ; Konferens-
r a ad Chr. Stampe Schouw , A lumne 1761—64, gav
119 R d lr.; Prof. Dr. med. F rede rik Ludvig Bang,
A lumne 1765—68, gav 76 Rdlr., P ro fesso r B. G. Obe-
litz, A lumne 1745—50, 150 R d lr.38). Disse Refusioner,
i Fo rb indelse m ed flere L aan fra Kommunitetet, til
samm en 239 R d lr.39), m u ligg jo rde D istributs til de
b rand lid te A lum ner i de Aar (1795—1800), da Kol
legiets S tipendium efter Funda tsens Bud tilbageholdtes
til Dækning af Bygningsomkostninger.
Kollegiet modtog desuden forskellige
Legater.
Den
nys nævnte Professor
O
b e l it z
skænkede Kollegiet 200
Rdlr. (Gavebrev af 13. Febr. 1797), som udbetaltes
efter hans Død 1809. Legatets Ren ter skulde efter
Giverens Bestemmelse tilfalde den ældste og næ st
ældste A lumne og tillagdes efter Konsistoriets Bestem
melse den næstæ ldste, da den ældste hyppigt va r In
spek to r og som saadan fo ruden sin fundatsmæssige
M erportion ved D istributsen oppebar Renten af S tam
pes Legat40). Denne Bestemmelse ænd redes dog snart,
da Professor
B
ørge
R
iis b r ig h
,
Kollegiets E fo r 1789—
99, ved sin Død 1809 efterlod Kollegiet 600 Rdlr.
(Testamente af 18. Nov. 1805), hvis R en ter skulde
deles mellem de to A lumner, som næst Inspek to r
var de ældste paa Kollegiet. Obelitz' Legat tillagdes
nu den ældste, da ellers den næstæ ldste vilde blive