221 / 310
218
h a a n d e n blev dog Skatteby rden m ind re trykkende ;
1815—16 betaltes 106 Rbd. i Skat, 130 det følgende
Aar, 116 for 1817—18, m en i 1818—19 k u n 85 og
siden stadig m ind re ; i 1865 naaede m an ned paa
46 Rbd.
Disse trykkede økonom iske Fo rho ld medførte for
de t første
Fremvækstens S tandsn ing.
Den va r jo
b leven genoptaget i 1760 efter 57 Aars S tandsn ing og
var bleven vedligeholdt i de følgende Aar; selv efter
B randen 1795 overho ld tes Funda tsens Bestemmelser
p aa dette P un k t, medens de derim od k rænkedes paa
et andet, idet E foren, Professor Riisbrigli, i 1797—98
g jo rd e et mægtigt Indgreb i Kapitalen ved at optage
3656 Rdlr. til Bestridelse af Bygningsudgifter, af hvil
ken Sum dog ca. 1500 senere igen indkom fra B rand
kassen. — F ra 1813 af ophø re r im id lertid F rem
væksten, men tager fat igen i 1844 paa Fo ran ledn ing
a f Universitetets davæ rende Rektor, Professor
S
c h e e l
,
de r det Aar uda rbejdede et indgaaende Forslag til
Genindførelse af Funda tsens Bestemmelser med Hen
syn til K ap italen37) og fik dette vedtaget af Konsisto
rium (13. Juli). Men allerede m ed Aaret 1865 standsede
F rem væk sten atter paa G rund af de store Udgifter
ved Kollegiets Ombygning.
E n anden Følge af de slette økonom iske Fo rho ld
var Nedsæ ttelsen af A lum nernes Distributs. Den be
løb sig i 1795 til 33 Rdlr. aarlig til hver, men ned
sattes i 1814 og va r fra nu af, indtil dens fuldstændige
Ophø r i 1865, mellem 20 og 30 Rbd. — P rofessorernes
D istributs, de r indtil 1812 va r 82 Rdlr., va r i de føl
gende Aar uregelmæssig, og i 1819 gav P rofessorerne
efter T h o rla c iu s’ Forslag helt Afkald paa D istributs.
1 1844 genoptoges den paa Scheels Fo ran ledn ing , til