225 / 310
Oplæg at samm e Størrelse som det, der begyndes
m ed ved Funda tsen s Udstedelse, og i saa Fa ld Sti
pend iet nedsættes. — Som Kvalifikationer for at oppe
bæ re Stipendiet fordres L aud til den filologisk-filoso-
fiske Prøve, eller hvad der i F rem tid en m aatte svare
de rtil; b land t Ansøgerne udnæ vne r Konsistorium den ,
»der mest anbefaler sig ved F lid , Sædelighed og Ev
ner«. S tipend iaten udnævnes paa 3 Aar, m en kan
faa Legatet tillagt paa yderligere 2 Aar, dog k un , hv is
h an er A lumne p aa Kollegiet, n a a r R en ten falder. —
Hoved indho ldet af Funda tsen v a r billiget af G iveren,
m en dennes Død in d tra f (29. Dec. 1846), førend dens
næ rm e re Udarbejdelse og Stadfæstelse kunde finde
Sted.
E n d n u et Legat oprettedes for Kollegiet, nem lig a f
den fo rhenvæ rende K on tro llø r ved den alm indelige
Enkekasse,
J
e n s
L
in d
E
s k i l d s e n
,
A lumne 1789—1794,
der ved sin Død 26. Marts 1841 testam en terede sit
gamle Kollegium 500 Rbd., hvis R en ter dog foreløbig
skulde nydes af Testators Slægtning, Jo h an n e Marie
Ray, m en efter hendes Død tilfalde Kollegiet44).
Skønt disse forskellige Gaver i nogen Grad raadede
Rod paa F rem vækstens fuldstændige S tandsning, blev
dog Kapitalens Stigning i denne Periode højst ube
tydelig. I 1795 beløb den sig til 21480 Rdlr. K u ran t
m ed en aarlig Renteindtægt af 800 Rdlr. (33A %>), m en
va r i 1813 k un steget til 23133 Rd lr., idet Frem væksten
var bleven m odv irket af Indg rebet i Kapitalen efter
B randen . I 1814 opføres Kapitalen til 22976 Rbd. og
angives u fo rand re t til denne Sum i hele T ho rlac iu s’
E fortid (1814—25), idet F rem væ ksten nu va r ophørt.
I 1825, paa Prof. J. Møllers første Regnskab, er Ka
p italen angivet som »nu om skreven til 19871 Rbd.«.