234 / 310
231
filosofiske Prisopgaver. Paa Kollegiet stod han i næ rt
Venskabsforho ld til sin M edalumne Grundtvig, plejede
ogsaa Omgang med den Ørstedske Kreds, skrev Af
hand linge r i A. S. Ørsteds »Juridisk Arkiv«, studerede
Fysik u n d e r H. C. Ørsted og — betoges af ulykkelig
Kærlighed til A. S. Ørsteds H ustru , Oehlenschlagers
Søster.
S ibberns Deltagelse i S tuden tervæbn ingen
1807 ligesom han s gavnlige V irksomhed som Kolle
giets Inspek to r er tidligere b e rø rt (S. 202, 227). Sin
ju rid isk e Em bedseksam en absolverede h an 1810, blev
Dr. phil. 1811 og forlod samm e Aar Kollegiet.
N i c o l a i F r e d e r i k S e v e r in G r u n d t v ig
v a r A lumne
„
paa Valkendorfs Kollegium 1808—11. Han befandt
sig ved sin A lumnetids Begyndelse i den stærkeste
aandelige Gæring og kom u n d e r sit Ophold paa Kol
legiet til at gennemgaa den voldsomm e religiøse Krise,
d e r blev af saa afgørende Betydning for han s senere
Liv og Virken. Um iddelbart forud for han s Udnæv
nelse til A lumne falder hans Ophold paa Egelykke
som Huslæ rer og hans ulykkelige Forelskelse i Husets
F rue , hans S tudium af F ichte og Schelling, der fra
B ationalismen førte ham over mod R om an tikken , og
hans Læsning af Oehlenschlagers nord iske Digte, der
vakte han s Kærlighed til Nordens Oldtid og førte ham
til at fordybe sig i denne Periode. E fterretn ingen om
B om bardem en tet 1807 havde g jo rt et stæ rkt Ind tryk
paa h am ; h an havde p rædiket for L andevæ rnet om
Fæ d relandets F a re og om den gamle Tros guddomm e
lige Kraft og havde dadiet Forlystelsessygen i Køben
havn efter B om bardem en tet i »Maskeradeballet i Dan
mark« (1808). Den Samm enb land ing af K ristendom
og no rd isk Mythologi, der kendetegner denne »poe
tiske Straffeprædiken«, er symbolsk for hans egen