237 / 310
234
til Udby P ræ stegaard , for at h a n dé r kund e hvile ud
og komm e til Ro. Allerede i J a n u a r 1811 var han saa
rask , at h an k und e vende tilbage til Kollegiet, og sna rt
v a r h an helt komm et til K ræ fter efter den Sygdom,
d e r havde ført h am »fra Synernes Bjerg til Korsets
Fod«. 1 Begyndelsen af Maj blev han udnæ vn t til
Kapellan hos sin F ad e r i Udby og om by ttede de r
efter Kollegielivet med P ræ stegern ingen , og u nd e r
d en trav le Beskæftigelse m ed denne svand t sn a rt de
sidste Skygger af S indssygdommen.
S t e e n S t e e n s e n B l i c h e r ,
A lumne 1808—09, havde
efter de første S tud en te ra a r væ ret H u slæ re r paa Fal
ste r (1801—03), hvo r h a n havde re stau re re t sit ned
b ru d te H elbred , havde derefter drevet sproglige, h i
sto riske og æsthetiske S tud ier i København og dy rket
K lublivet, skrevet T ragedien »Fostbrødrene« , som
b ræ nd te u n d e r B om ba rdem en te t, og opnaae t at blive
betegnet som »Ossians heldige Oversætter« for endelig,
efter et Aars Ophold i sit H jem i Jy lland , at komm e
til K øbenhavn i E fte raa re t 1808 i den Hensigt at faa
ov e rstaae t sin theologiske Em bedseksam en . F ade ren ,
d e r va r P ræ st i Randlev, k und e ikke hjæ lpe ham
meget, saa B licher m aatte efter eget Sigende tage
Attestats paa et halv t Aar og det paa halv Sold og
h a lv Tæ ring. Han slog sig samm en m ed en Fæ tter
om Kost og Logis, og i de to første M aaneder var
e n Skive af en fra Jy lland m edb rag t røget Flæske-
sid e , tilsat m ed K arto fler, deres sædvanlige Mid
dagsm ad.
I denne A rmod blev B lichers Udnæv
nelse til A lumne paa Valkendorfs Kollegium (2. Nov.
1808) en meget kæ rkomm en Begivenhed; ko rt efter
fik h an endda en Pengeforstæ rkn ing og kom saaledes
paa Kollegiet — hvo r h an delte sit Værelse m ed den