241 / 310
238
L ek to r i M ineralogi ved Universitetet 1823, ved Sorø
Akadem i 1828, død 1841. Bredsdorff, de r om tales
som en up rak tisk , men overm aade elskværdig og re t
sindig Mand, h a r efterladt sig en Mængde Skrifter om
m ineralog iske, botaniske, geografiske, historiske, sprog
lige Em n e r, de rib land t »Om Aarsagen til Sprogenes
Fo rand ringer« (1821), udgivet igen af V ilhelm Thom sen
1886 i Anerkendelse af, hvorledes B redsdorff »med
sto r K larhed , om end i al Korthed«, h a r frem d raget
de Synspunk ter til Fo rstaaelse af et Sprogs F o ra n
dring, som den senere Sprogforskning efte rhaanden
h a r indset. Ved sine Skrifter om B un e rn e h a r han
fø rt G ranskn ingen ind p aa nye B ane r; h an va r den
første, der hævdede, at den ko rte R uneræ kke v a r den
yngre, og i sin A fhand ling om G u ldho rn srun e rn e
h a r h a n læst og fo rk laret disse paa ud tømm ende
Maade.
H e c t o r F r e d e r i k E s t r u p ,
A lumne 1812—17, født
1794, S tuden t 1810, theologisk K and idat 1815, Dr.
phil. 1817, L ek to r i Geografi, H istorie og Statistik ved
Sorø Akadem i 1822, D irek tø r for Akadem iet 1831,
købte H e rregaarden Kongsdal ved Sorø, tog sin Af
sked 1837, va r S tæ nde rdepu te re t i Roskilde 1840—44,
døde 1846. E strup v a r meget v irksom haade som
Læ rer, D epu teret og Godsejer og som h isto risk F o r
fatter. F ø r nogen anden dansk H isto riker hævdede
han D anm a rk s Ret m ed Hensyn til Slesvig (»Om
Slesvigs og Holstens Uadskillelighed efter Fo rsik rings
ak te rne af 1460«. 1832) og oprettede et Legat for en
Docent i slesvigsk Lovkyndighed ved Universitetet for
at drage slesvigske S tuderende til København . — F o r
uden dette Legat stiftede E strup flere and re , d e rib land t
et til Valkendorfs Kollegium (S. 204, 220).