ValkendorfsKollegiumsHistorie

N aa r bortses fra de sidste Aar, er Fo rvaltn ingen af

Kollegiets F o rm u e i denne Periode præget af Regel

mæssighed og Orden. Hver Gang en Del af Kapitalen

b liver ledig, sørger Pro fesso rerne straks for at faa den

udsa t paa Rente igen; de viser megen Omsorg for, at

S tuden terne faar alt, hvad der kan tilkomm e dem

ved de to aarlige Penged istribu tser ved Paaske og

Mikkelsdag. Regnskaberne er ført med største Omhu

af de aarlig skiftende R ek to re r; de forskellige Dele af

Kapitalen holdes ska rp t ude fra h in and en og anvendes

hve r isæ r nøjagtigt efter deres fundatsmæssige Restem-

melse; hve rt Aar angives nøje, hvo r meget af Rente

indtægten der tilkomm e r henho ldsv is Rygningen og

S tuden terne, Pro fesso rerne, R ibliotheket og F rem

væksten. Denne sidste, som havde ligget Stifteren

saa stæ rk t paa Sinde, fand t Sted paa regelmæssig

M aade; hve rt tiende Aar »fuldendtes et M illenarium«,

d. v. s. forøgedes Kapitalen med 1000 Daler.

Som Fo rvaltere af Kollegiets F o rm u e arbejdede P ro

fessorerne u n d e r gunstige Vilkaar i T iden inden Kej

se rk rigen ; R en terne kom præcis ind Aar efter Aar;

m en paa Krigens Tid begynder der at optræde Re

stancer, og fra nu af vender de stadig og i stigende

Omfang tilbage paa hvert Aars Regnskab. Samtidig

tæ rede uophørlige og tid t meget om fattende R epara

tione r af Kollegiets Rygninger paa dets Indtægter, og

baade i 1630—31 og i 1641—42 maatte der optages

L aan for at bestride de he rtil nødvendige Udgifter.

I og for sig va r vel den til Rygningernes Vedlige

holdelse henlag'te Sum tilstrækkelig; m en da den var

fælles for Rygningerne og S tuden terne, m aatte enhver

stø rre Rekostning paa Rygningerne medføre en F o r

m indskelse af A lumnernes Po rtion ; til en saadan be-