49 / 310
46
liing fra P ro fesso rernes Side i Modsætning til deres tid
ligere ganske vist uvillige E fterg ivenhed bliver m e re for
klarlig, n a a r m an betrag te r en and en Side at P a tro
nens Fo rho ld til dem . Som saa mange and re danske
Adelsmænd kæmpede h an i de Aar m ed h a a rd e øko
nom iske V anskeligheder; h an h jalp sig igennem ved
L aan og ved A fhændelse af S trøgods15); m en desuden
slog h an ind paa det samm e, som han s F ad e r i sin
T id havde forsøgt, nem lig at forlange L aan af Kolle
giets Kapital — h an gaar nem lig ikke saa vidt som
F ade ren at fordre det hele. D enne Udvej greb h an
i 1644, m id t u n d e r den ødelæggende To rstensson s
krig. Krigens Fø lger havde im id lertid Kollegiet saa
tydeligt faaet at føle, at de r ikke kunde væ re Tale
om i Ø jeblikket at fo rstrække P a tro n en med Penge,
og P ro fesso rerne erk læ rede, at de ikke kund e skaffe
h am nogen, da de alle va r udsa t paa Rente, og der
det Aar aldeles ingen Rente v a r in d k om m e n lfi). Nogle
Aar efter vedtog Konsistorium , at H enn ing V alkendo rf
kunde faa 2000 Daler, som nu v a r bleven led ige17),
og k o rt efter ses denne at have begæ ret 1000 Rdlr.
til sin Moder paa G lorup. H an forlangte selv at være
Fo rlove r alene, skøn t S ta tu te rne fo rd re r to Fo rlovere
for hve r 1000 Daler, og at de r skulde udstedes to
Gældsbreve paa disse 1000 Daler, hve rt paa 500 —
muligvis for derved at omgaa Bestemm elsen om de
to Fo rlovere. P ro fesso rerne afviste, som billigt var,
disse K rav18). Der er næppe nogen Tvivl om , at
H enn ing Valkendorfs Optræden som Ansøger om L aan
af Kollegiets F o rm u e h a r svækket han s Au toritet som
P a tro n og derved m u liggjort P rofessorernes lige med
eet saa ud fo rd rende Holdning.