ValkendorfsKollegiumsHistorie

F o ru d en Spørgsm aalet om Regnskabsaflæggelse va r

ogsaa A lum neudnæ vnelserne en Kilde til Uoverens

stemmelse m ellem P ro fesso rerne og H enn ing Valken-

dorf. Det hæ nd te bl. a. adskillige Gange, at P a tro n en

udnæ vn te A lumner, som viste sig overhovedet ikke

at væ re S tu d en te r12), og p aa P ro fesso rernes Fo restil

linger i den Anledning svarede h an , at de r v a r saa

mange h am ubekend te P e rsone r, som anbefaledes til

ham af P ro fesso re r og ande t Godtfolk, og som saa-

ledes »fik Seddel« af h am p aa Kollegiet. Varigere

Betydning fik det, at ogsaa selve F rem gang sm aaden

ved Udnævnelserne blev G enstand for Strid. Som

Regel foretoges de p aa den Maade, at Ansøgeren af

P a tro n en fik »Seddel« paa Kollegiet og forsynet med

denne ind fand t sig hos Universitetets R ek tor, som

ind tegnede ham paa Expectanceliste og gav h am P lads

paa Kollegiet efter T u r. Ofte fo rd rede im id le rtid Val-

ken d o rf en Protégé optaget p aa Kollegiet m ed det

samm e uden Hensyn til, at an d re muligvis stod for

T u r — og he rtil havde han Ret efter F u n d a tsen ; P ro

fessorerne fand t det im id lertid u retfæ rdig t og bøjede

sig k un u n d e r K nu rren og P ro te s te r13). I 1650 b ra st

endelig deres Taalm odighed , og baade dette og det

følgende Aar nægtede de ren t ud at give Adgang til

Kollegiet for S tuden ter, som H enn ing V alkendo rf ø n

skede optaget m ed det samm e, og paabe raab te sig dels,

at de altid tidligere havde undgaae t den Slags Ud

nævnelser — en P aastand , de r va r i den skarpeste

Modstrid m ed de virkelige F o rh o ld — dels F unda tsen s

»statuta de senio« — som aldrig havde ek siste re t14).

Ud fra dette højst skrøbelige G rundlag bestred P ro

fessorerne P a tronen s u tv ivlsomm e Ret til at give P lads

paa Kollegiet, til hvem h an lystede. Denne stejle Hold-