![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0161.jpg)
156
at have fremmede for sig. Anderledes derimod, naar
man gaar i Uniform.
Denne strenge Bevogtning be
tragtes som nødvendig, hvad man ikke skulde tro,
naar man har hørt den Begejstring, med hvilken Ke j
seren og Kejserinden modtages overvalt.
Den ii. Juni.
Vi fortsætte vort rolige Landliv,
og Tiden gaar med Spasere- og Køreture i Parken
og den nærmeste Omegn. Det Sted, der sikkerligen
faar mest Tiltrækning for os, bliver Stranden, hvor
der, navnlig om Aftenen, er meget smukt. Naar man
sidder dernede og ser paa Finlands Kyst, kan man
godt forestille sig, at man sidder ved Bellevue, i den
Grad ligner hele den skovklædte Kyst Partiet dersteds;
men et Blik paa Vandet tilintetgør Illusionen, thi det
jordfarvede Fersk- eller Brakvand har intet tilfælles
med Øresundets blaa Bølger, og Sejlerskaren mangler
ogsaa. Her ser man kun Krigsfartøjer, som ligge stille
uden om Peterhofs Havn for at holde Vagt.
Kl. 3 skulde jeg foretage en Køretur med Fyrst
Bariatinsky, men Vejret saa truende ud, og det varede
ikke længe, før Tordenen rullede, og en voldsom
Hagelbyge, der dog snart gik over til Regn, havde
gennemblødt den tørre Jord og givet Luften en for
friskende Kølighed.
Fyrsten og jeg i en Vogn, Kaptajn K. og min
Adjutant i en anden kørte derefter omkring i Parken
og besaa enkelte af de i denne beliggende c. 130
større og mindre Bygninger. Vi vare saaledes inde i
det af Peter den Store opførte og af ham selv beboede
Hus, der udmærkede sig ved sin Lidenhed og Tarve
lighed.
Næsten alle de gamle Møbler, hans Seng,