163 / 176
158
aaben Ekvipage holdt for Hovedtrappen.
Vi vare 8
Personer i Vognen, og Hestene redes af Rideknægte.
Det gaar altid i frieste Trav, og det varede der
for kun 20 Minutter, inden vi naaede vort Bestemmel
sessted. I en vel soigneret Park laa der en større to
Etagers Bygning, der kun skal have været beboet een
Nat af Ejeren. Kejserinden ledsagede mig personlig
op ad en temmelig smal Trappe til øverste Etage og
viste mig en Mængde mindre Værelser, bestemte for
Gæster og Tjenestetyende, Køkken og Porcellæns-
kammer, hvor der fandtes Kopper, Tallerkener og
Glas, der jo aldrig benyttedes. Værelserne vare smukt
monterede, Lvs sad i Lysekroner og Lampetter, Urene
gik o. s. v., kun Beboerne manglede i al denne Her
lighed!
Rygtet om Kejserindens Nærværelse paa Slottet
havde snart udbredt sig i Omegnen, og da vi kørte
bort, stod der en Mængde nysgerrige uden for Porten.
Alle hilste og saa saa kærligt til Hds. Majestæt, der
er elsket af hele det russiske Folk. Det falder ingen
forbigaaende ind ikke at hilse, og selv fra Bygninger,
der laa et godt Stykke fra Vejen, saa man Beboerne
staa uden for med blottede Hoveder, hilsende og nej
ende, og Kejserinden hilser venligt igen til alle. Da
vi naaede vor Villa, lod Kejserinden Vognen holde uden
for denne, hvorefter vi stege af og bleve ærbødigt staaende
med blottede Hoveder. Hds. Majestæt nikkede naadigt til
os, og med et »Godnat« til sine Landsmænd kørte
Kejserinden videre. De to Hofdamer vare ogsaa stegne af
Vognen, da de skulde til Te hos en af vore Naboer.
Angaaende denne Udflugt skal jeg endnu tilføje,
at da vi paa Udturen vare komne uden for Muren,