Minutter; Vejret var godt, men med lidt Blæst. Vi
landede ved »den engelske Kaj«, hvor to kejserlige
Vogne stode til vor Raadighed, da der Aftenen forud
var telegraferet fra Peterhof om vor Ankomst.
Vi kørte først til Isakskirken, hvor vi navnlig be
undrede de prægtige Malakit- og Lazursøjler, der
prange foran Væggen ind til det Allerhelligste. Ved
at gaa omkring i Kirken stod man hvert Øjeblik i
Fare for at falde over eller træde paa en eller anden
andægtig, der, liggende paa Knæ, jevnlig slog Panden
ned mod Kirkens Gulv.
Efter Frokost paa »Hotel d’Angleterre«, hvor vi
vilde besøge Grev M., som vi dog ikke traf hjemme,
kørte vi til Eremitagen, der henhører under Vinter
paladset og omfatter en stor Samling af Oldsager,
Malerier, Mønter og kulturhistoriske Genstande. Ved
Indgangen nævnte vor russiske Tjener vore Navne for
en civilklædt, dekoreret Herre, der straks uden nogen
som helst Anmodning paatog sig at være vor Fører.
Vi vekslede Kort, og det viste sig da, at det var
Baron von Kähne, Musæets
Direktør.
Vivare unæg
telig faldne i gode Hænder,
men Baronentrættede os
uendeligt ved sine lange Forklaringer over en Masse
Genstande af mindre Interesse og hindrede os derved
i at se den store Samling af Malerier. Men ved vor
Ledsager kom vi til Gengæld til at gøre os bekendte
medSamlinger, der ellers ikke vare tilgængelige. Eremi
tagen med dens rige Indhold tilhører Kejseren.
Vi besøgte derefter det Sted, hvor Kejser A le x
ander II blev myrdet i 1881, og hvor der er oprejst
et Kapel, som bevogtes af en Paladsgardist. Herfra
gik Turen til Peter Paulskirken, hvor de kejserlige
160