167 / 176
162
viste de indbudne deres Pladser. Min Plads anvistes
mig paa et dobbelt Sæde vis-å-vis Kejserinden. Ialt
vare vi 17 Personer paa Vognen.
Vi kørte nu en Tur i Parken, hvor der var Mu
sik og derfor mange spaserende, der ved Hestenes
Bjælder lokkedes i den kejserlige Ekvipages Nærhed
og raabte Hurra. A f og til stod Kejseren op i Vog
nen for at se paa Hestene, af hvilke Forløberne
redes af en Rideknægt. Naar Kejseren tiltalte Kusken,
hørte man denne give Svar paa en saa naturlig Maade,
at det ikke var, som talte Kusken med Hs. Maj.
Kejseren, der ogsaa af og til, samtidigt spøgende med
Prins V., gav nogle danske Sætninger tilbedste og da
saa leende hen til mig.
Under Kørselen hilste Kejseren paa de her
værende Soldater med sit vante Tilraab:
»God Dag
B ø r n !«
Kl. 9V2 lod Kejseren holde uden for vor Villa, vi
stege af, og ved Bortkørselen hilste Deres Majestæter
naadigt til os.
Den 16. Jun i
gik omtrent som de øvrige Dage i
vor Villa, hvor vi havde .Besøg af Prins V., der talte
om den forestaaende Hjemrejse.
For sidste Gang vare vi tilsagte til Deres Maje
stæters Taffel, ved hvilket Hs. Maj. Kejseren an
viste mig Plads imellem Hertuginden af Edinburgh
og Fyrstinde Obolensky. Hen imod Taflets Slutning
aabnedes en Dør ud til Parken, og to hvidklædte Ma
troser kom nu med et stort Kar, i hvilket laa en større,
levende Fisk, der var saa lang, at Hoved og Hale laa
uden for Karrets øverste Kant. Kejserens to yngste
Sønner, der netop vare komne ind, løb begejstrede