174 / 176
paa Vestkysten af Slesvig, »erobret« Vesterhavsøerne
og han med sit Kompagni besat den nordligste af
disse Øer, der ved Fredslutningen bleve afstaaede til
Tyskland. »Für diese Waffenthat« førte han siden
1888 Navn efter Øen, og var bleven optagen i den
østrigske Adelstand.
I vor Samtale kom jeg til at nævne Landsbyen
Jagel fra Forpostkampen den 3. Februar
1864.
Feltmarchalløjtnanten standsede, saa paa mig og
spurgte: »Waren Sie bei Jagel?« og da jeg besvarede
Spørgsmaalet bekræftende, tilføjede han: »Da war ich
auch mit meiner Kompagni!« Je g spurgte nu, hvor
han havde haft Stilling under Kampen, og fik det
Svar: »Bei Kloster Krug!«
Feltmarchalløjtnanten udbad sig derefter en For
klaring om min Deltagelse i denne Forpostkamp,
og jeg fortalte ham da, hvad jeg tidligere har skrevet
herom i disse mine Erindringer.
Forinden vi imidlertid toge Afsked med hinanden,
gjorde jeg Hr. von R. det Spørgsmaal: »Men hvorfor
rykkede De da ikke frem imod mig? De stod jo paa
min Tilbagetogslinie og beskød mit Kompagni i Ryg
gen; Deres eller det preussiske Gardekompagnis Frem
rykning vilde have generet mig i høj Grad, og De
kunde maaske have gjort det af med mig; men dette
var sandelig ikke lykkedes Dem uden et alvorligt For
søg fra min Side paa Gennembrud med Bajonetten, og
Kampen var da sikkert bleven blodig!« Feltmarchal
løjtnanten saa forundret paa mig og svarede: »Das
konnte ich ja nicht, denn mit der Bewegung war ich
ja den Verschanzungen näher gekommen!«
Da jeg oplyste ham om hans Fejltagelse, ge-
1 69