97 / 176
92
kunde man dog først indlede Forhandlinger med Fjen
den og maaske derved opnaa at faa hele Krigsmateri
ellet overført til Fyn. Je g vilde derfor ikke tro paa
en saa pludselig Flugt fra Fæstningen.
Da kom Afløsningen, et Kompagni af Regimen
tets anden Bataillon, hvis Chef endnu intet vidste, og
efter endt Afløsning førte jeg mit Kompagni til B a
rakkerne i en dyb Slugt ved Stranden. Je g modtog
nu Ordre til snarest muligt at møde hos Regimentets
Chef, der havde Kvarter i Fæstningen, og jeg maatte
da af Sted i samme Paaklædning, i hvilken jeg havde
været paa Vagt i 24 Timer.
Je g mødte Regimentschefen paa Vejen og fik
endog paa Afstand følgende Spørgsmaal:
»De har vel hørt det?« hvortil jeg svarede:
»Jeg har intet bestemt hørt, Hr. Oberst, men
efter det jeg har set, har jeg dannet mig en Mening,«
»og den er,« spørger Chefen;
»at Fæstningen skal forlades, forholder det sig
virkelig saaledes?« spørger jeg videre.
»Ja, destoværre!« svarer han, »men foreløbig
skal der blive en mindre Styrke paa 3 Kompagnier
tilbage under min Kommando, og til at holde den
befæstede Lejr besat bestemmer jeg Dem med Deres
Kompagni.«
Derefter fik jeg følgende Instruks:
1) Kompagniet bliver Lejrens eneste Besætning og
skal besætte alle Skanser, selvfølgelig efter disses
Størrelse;
2) det skal udstille det samme Antal Poster og i den
samme Afstand som den større Styrke;