92 / 176
87
dertil den samme Ordonnans, der den 7. om Afte
nen ledsagede mig til Kaptajnen.
4) Kaptajnen havde ikke sendt nogen som helst Mel
ding til Forpostkommandøren om Angrebet, uagtet
han havde 7 Dragoner til sin Raadighed.
5) Var Kaptajn D. tagen til Fange med sit Kom
pagni, maatte han eller Bataillonens Chef, maaske
begge i Forening, bære Skylden herfor; dette var
min fulde Overbevisning, thi Instruksen var klar,
Terrainet let overskueligt og Tilbagetoget over
Henneberg Skov frit. Kun maatte Kompagni
cheferne fra den venstre Fløj betids
passere Veile-
Snoghøj Chausseen
, og det er maaske denne, der
er bleven skæbnesvanger for Kaptajnen.
Da Kommandanten med stor Opmærksomhed
havde hørt paa denne min Udtalelse, kaldte han
paa Stabschefen, Oberstløjtnant Reich, der senere
blev Krigsminister, og i dennes Nærværelse maatte
jeg derefter gentage det oven anførte.
/
»Tidsskrift fo r Krigsvæsen
« af 1865 hår Kaptajn
D. givet en Beretning om 20. Regiments 1. Komp.s
Tilfangetagelse den 8. Marts 1864 og fremstillet B e
givenheden som »et lærerigt Exempel« af den lille
Krig, hvad det ganske vist ogsaa er, men i Betydning
af, hvorledes man i k k e skal bære sig ad under saa-
danne Forhold!
I samme Artikel gør Kaptajnen enkelte ret »be
synderlige Udfald« imod nogle af mig som Forpost