90 / 176
85
Fremrykning. Da der ingen Melding kom fra Krybily,
sendte jeg straks en Ordonnans til Kaptajnen og tog
hertil den samme Dragon, der Aftenen forud havde
været med mig i Krybily, thi Vejene i Fredericia
Omegn ere meget vildsomme, og Ordonnanserne skif
tede uheldigvis hver 24 T imer, og trods Indstilling
havde det ikke været muligt at opnaa en bedre Ord
ning. Melding til Divisionen, Brigaden og Komman
danten var ogsaa straks besørget, ligesom Ordrer udgaaede
til de ikke angrebne Posteringer, i hvilken Anledning
saa vel Adjutanten som de 4 Ordonnanser vare bortsendte.
Jeg holdt alene i Gaarden for at ride ud, da 20.
Regiments Chef, der havde Kvarter i en nærliggende
Gaard, kom til og udtalte sig saaledes: »God Morgen,
Højstærede, i Dag lader det til at blive Alvor; er De
derfor saa god at sende de befalede Meldinger samt
Ordrer til de forskellige Posteringer om at gaa til
bage.« Da Regimentschefen ved denne Udtalelse viste,
at han var fuldstændig uklar over Tjenesteforholdet
imellem ham som Regimentschef paa Forpost og mig
som Forpostkommandør, gjorde jeg ham opmærksom
paa, at dette alt var besørget af mig, da jeg havde
denne Forpligtelse ifølge min Stilling. Derefter hilste
jeg og red til Kamppladsen, thi Regimentschefen var
endnu til Fods.
Oberstløjtnanten og jeg vare ikke fremmede for
hinanden, da jeg i den ¡.slesvigske Krig havde staaet
en Tid ved hans Kompagni, som omtalt f. Eks. i Sla
get ved Isted. Vi vare de fuldstændigste Modsætnin
ger som Soldater!
Divisionsgeneralen, General Wilster, med Stab
kom nu til Syne paa Landevejen ved Sønderbygaard,