89 / 176
84
døren; men da jeg havde en Formodning om et nær-
forestaaende Angreb, idet de fjendtlige Rytterpatrouil-
ler i de senere Dage vare bievne mere og mere nær-
gaaende, beordrede jeg de to Kompagnichefer til at
fremsende stærke Officerspatrouiller den følgende
Dags Morgen Kl. 8 Fm. og gav dem tillige fornøden
Instruks om Patrouillernes Gang.
For yderligere at forvisse mig om, at Kaptajn D.
var sig sit Ansvar bevidst, red jeg samme Aften Kl.
7, trods en stærk Regn, til Forpostliniens venstre Fløj,
og i den Samtale, jeg havde med Kaptajnen, kom jeg
til den Erkendelse, at han var velinstrueret, og selv
erklærede han ikke at være i Tvivl om sit Forhold i
noget som helst mødende Tilfælde.
Det var mig ikke ubekendt, at man betragtede
det Kompagni, der stod paa venstre Fløj, som stillet
paa en »Uriaspost«! Men denne Anskuelse var fuld
stændig uden Grund, naar Kompagniet førtes af en
praktisk dygtig Chef, og kun tarvelige Førere kunde
have dette Syn paa Stillingen ved Krybily, alene fordi
dens Operationslinie til Fæstningen (Kompagniet havde
Ordre at standse i Erritsø) var noget længere end de
øvrige Posteringers.
Men da Kaptajn D. i »Tidsskrift for Krigsvæsen«
1865 har udtalt sig om oven berørte Forhold, vil jeg
senere komme tilbage til disse. At jeg som daværende
Forpostkommandør ikke blev tilkaldt som Vidne, da
Kaptajn D. forlangte sit Forhold undersøgt, vakte min
Forundring. Det var, som frygtede man for at faa
mine Udtalelser!
Den 8. Marts Kl. 7V2 Fm. indløb der Melding
fra Kompagniet ved Havreballepasset om Fjendens