84 / 176
79
om deres Forhold, dels under den staaende Kamp og
dels under Tilbagemarchen. Mine Udtalelser maatte
være mest rosende, men for den kortvarige Uorden,
som opstod paa Grund af de uventede Salver i Mør
ket, gav jeg en alvorlig Advarsel og Belæring til frem
tidig Efterlevelse.
Dagen sluttede med et 9 Gange Hurra for Kom
pagniets Chef.
Den
4.
Februar
stod Armeen i Alarmstilling, og
ved den Lejlighed saa jeg 3 Officerer holde til Hest
i nogen Afstand fra Fronten af 21. Regiment. Je g
nærmede mig disse, og det viste sig at være min
Bataillonschef, Kaptajn H., Kaptajn T. af Generalsta
ben og 1 Adjutant. De to første talte om Kampen
den 3. Februar, og jeg hørte da min Bataillonschef udtale
følgende Ord: »2. Kompagni, under PremierløjtnantL.,
var saa flinkt under Kampen, at jeg for Regiments
chefen vil fremhæve det.« Je g blev forundret ved at
høre disse Ord, thi herom maatte jeg da vide bedre
Besked end Bataillonschefen, der ikke kom til Jagel
under Kampen.
Da Chefen red tilbage til sin Afdeling, interpel
lerede jeg ham og gjorde Krav paa en nærmere Un
dersøgelse for 1. Kompagnis Vedkommende, thi vel
betvivlede jeg ikke, at 2. Kompagnis Forhold havde
været godt, men jeg havde ikke den samme Anskuelse
om dets Føring efter Taktikens Bydende under Kamp.
Paa et eller andet Punkt maatte der finde en Misfor-
staaelse Sted, og det var denne, som jeg fordrede
oplyst.
Kaptajn H. svarede hertil:
»Der kan jo umuligt finde nogen Misforstaaelse