80 / 176
75
pagniet var bleven beskudt fra Klosterkro, hvilken
jeg havde Grund til at tro forsvaret til det yderste
af Major Saabye med sine to under Afløsning værende
Hovedposter, og nu var 2. Kompagni uventet gaaet
tilbage, hvorved min højre Fløj svævede i Luften!
Den preussiske Garde var paa dette Tidspunkt kommen
i Højde med Østrigerne i Ja ge l, og jeg kunde
hvert Øjeblik vente at blive angreben af denne ny
Fjende.
Endnu kunde jeg se 2. Kompagnis venste Fløj,
hvorfor jeg løb nogle hundrede Alen tilbage og raabte
til den nærmeste Delingsfører: »Sig til Kompagni
chefen, *at han maa rykkefrem igen,
da jeg ikke
trækker mig tilbage endnu!«
Paa dette mit Tilraab fik jeg, i brummende Tone,
kun det Svar: »Det kan jeg ikke! — «Hvorfor Delings
føreren ikke kunde, eller rettere sagt ikke vilde, stod
klart for mig. Harmfuld herover gav jeg ham et me
get kort Svar, som jeg dog ikke skal anføre her.
Je g gik derefter tilbage til mit Kompagni og gav
Premierløjtnant Rantzau Ordre til at danne højre
Flankedækning i Chausségrøften, thi et preussisk Kom
pagni var alt under Udvikling imod denne.
Havde Chefen for det tilbagegaaende Kompagni
været klar over de taktiske Forhold, burde han være
kommen til den Erkendelse, at naar en vekselvis T il
bagegang skulde finde Sted,
maatte1. Kompagni være
det, der skulde begynde Bevægelsen.
Men saavidt strakte
hans taktiske Syn sig ikke, han var paa Eksercer
pladsen under Fredsøvelser!
1. Kompagni førte nu Kampen alene,
og jeg havde
Fjenden paa 3 Sider. Trak jeg mig tilbage, medens