83 / 176
78
den modtog et Par Salver fra Nord, sikkerligen fra
de Syd for Kroen staaende Tyrolerjægere, hvis flag
rende Fjederbuske jeg kunde se.
Denne uventede
skarpe Hilsen fremkaldte en momentan Uorden, og
der var et Øjeblik, i hvilket jeg ikke havde Kompag
niet i min Haand; men Befalingsmænd og menige
modtoge, under stadig Skydning fra Fjendens Side,
Kompagnichefens alvorsfulde Tilrettevisning i skarpe
Ord, og da jeg, trods Mørket, kunde skimte et Gærde,
der var beliggende paa min Tilbagetogslinie, komman
derede jeg med høj Stemme:
»Sluttet Linie bag Gærdet!«
og snart efter stod Kompagniet atter kampberedt.
Havde der været et Kompagni endnu til Stede paa
den Kampplads, hvor i. Kompagni nu stod, da kunde
vi have taget os for at bearbejde Østrigerne i og
ved Klosterkro. Men jeg var alene, tiltraadte derfor
Tilbagemarchen og ankom til Barakkelejren Kl. ca.
8 Eftrm.
Efter Opmarchen i Kolonne forlangte jeg Delings
førernes Meldinger om Tabet under Kampen, og dette
viste sig at være:
i Officer, Premierløjtnant Greve Rantzau,
i Underofficer, der blev Invalid, og
nogle og tyve menige (26— 27),
af hvilke 18, ifølge Opgivelser i Generalstabens B u
reau, bevislig vare bievne saarede, medens Resten vel
maa angives'som savnede; iblandt de sidste fandtes
vistnok flere Desertører, der under Beskyttelse af
Mørket have meldt sig til Østrigerne og ere bievne
hjemsendte som Slesvigere.
Je g udtalte mig derefter over for mine undergivne