BeissenherzErindringer

om ved sin Kompagnichefs Fødder, L. tog sin Ko

karde af og fæstede den paa den Dødes Bryst.«

Da jeg forlod Sektionen paa den lille Bakke og

kom op paa Gærdet, bag hvilket Skytterne havde Stil

ling, saa jeg i vestlig Retning og opdagede derved et

Kompagni paa den anden Side af Chausseen, i For

længelsen af min højre Pløj. Det var selvfølgelig af

Vigtighed for mig at faa Kendskab til denne Styrke,

og da jeg var oven paa Gærdet, blev jeg der og gik

paa dette hen til Chausseens Nærhed, hvorfra jeg kendte

Kompagnichefen og hilste paa ham med de Ord:

»God Dag L., hvorledes har De det?«

»Fortræffeligt,« svaredes der tilbage.

Derefter sagde jeg:

»Naar vi skulle gaa tilbage, lad os saa gaa vekselvis,«

hvortil Kompagnichefen s v a red e:

»Ja vel!«

Je g drog deraf den Slutning, at han var klar over,

at han ikke skulde gaa, førend jeg tilkendegav ham

dette, og at han da overlod til mig at bestemme,

hvilket af de to Kompagnier, der skulde gaa først.

Je g tændte mig en Cigar bag en Hornblæsers ud

bredte Kappe og beordrede dernæst ham og den anden

Hornblæser til, i siddende Stilling bag Gærdet at

blæse en Marchmelodi, og lidt efter lød Melodien til

»Ved Vintertid, naar Skoven staar, o. s. v.«

Kort efter min oven anførte Ordveksling med

Nabokompagnichefen saa jeg tilfældigt i den Retning,

hvor han stod; men han var forsvunden med sit

Kompagni!

Min taktiske Stilling var i Forvejen ikke god, thi

en overlegen Styrke af Østrigere stod i Jagel, Kom