77 / 176
72
sattes derpaa, i Halvdelings-Marchkolonne paa Rends
borg Chaussé, og Jagel passeredes i Hurtigmarch af
vekslende med Løb. Beboerne, særligt Kvinder og
Børn, mange med Sengedyner over Hovederne, havde
travlt med at komme ned i de underjordiske Huler,
som de havde gravet Dagen forinden. Østrigernes
Kugler hilste os fra Landsbyens Østside, og jeg saar
hvorledes Fjenden bredte sig mere og mere mod Nord.
Adjutanten kom nu i Galop og udraabte, næppe
parerende, fra Chefen følgende Ordre: »Kaptajnen
kan gøre, hvad De vil, gaa tilbage til Hovedposten
eller blive herude!« Je g svarede ligesaa kort: »Meld
til Chefen, at jeg bliver herude!« Derefter fortsatte
han sit Ridt, og jeg saa ham ikke mere. Han var
Cand. jur., aftjente sin Værnepligt og var en Søn a f
Overretsprokurator Balthasar Christensen. Adjutanten
var meget afholdt i Bataillonen og gjorde Indtryk a f
at være en intelligent og lovende ung Mand; han
faldt ved Fredericia den 22. Marts.
I passende Geværskuds Afstand fra Jagel stødte
jeg paa den første dækkende Terraingenstand, et lavt
Gærde. Jeg lod derfor Téten svinge til højre, nu med
Front mod Øst, og førte Kompagniet saa langt i
denne Retning langs Gærdet, at jeg kunde se hele
Østsiden af Landsbyen. Derefter kommanderede jeg:
»Bagom-Opmarch tilhøjre i 3 Skyttedelinger!
»Hver Deling en Salve, derefter Hurtigild!
»Bageste Deling Reserve!«
Da forstode mine undergivne deres Kompagni
chef; thi at han skulde løbe tilbage med sit Kompagni
uden at gribe ind i Kampen, det vilde de dog ikke
tro! Dette hørte jeg fortælle senere.